Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUTNING.
131
Komiske rev hende med sig og gjorde den, skønt
altid dæmpet, saa uimodstaaelig hjertelig.
Kernen i hendes Væsen, Drivfjederen til
hendes Handlinger, var Lidenskab, en Lidenskab,
der, unyttet i de hende som Kvinde naturligt
anviste Forholds Tjeneste, men strengt
undergivet hendes Idealitetstrang, hendes storladne
Fromhed, hendes usvigelige sjælelige Alvors
Selvtugt, sporede hende fremad paa hendes Livs
brydsomme Veje, indtil Døden gav Fred til det
»voldsomme Hjerte — aldrig i Livet forstaaet.«
Skønt uomtvistelig en Digterbegavelse, var
hun næppe — hvad hun ogsaa tit nok selv siger
— bleven Digter, hvis hun var bleven Hustru og
Moder. Thi i hver Fold af sit Væsen var hun
Kvinde, og hvis hendes Liv var gledet ind i dets
naturlige Spor, saa havde hun sikkert følt sig
fuldtud tilfreds, selv i den største Ubemærkethed.
»Al Digtertilværelse er Synd«, siger Søren
Kierkegaard, og i et af sine Breve kan Ilia ikke
noksom underskrive disse Ord. »Al
Digtertilværelse er en Ulykke« — kvindelig set — det
er den Selvbekendelse, der smertelig lyder gennem
mange af hendes Breve.
Alligevel tog denne Digtertilværelse hende
efterhaanden fangen. Hun har skrevet meget.
Af hendes Arbejder er der udkommet ikke
mindre end tolv Bind: tre Bind Dramaer, Lystspillet
»Modsætninger«, tre Bind Eventyr, Fortællingen
»Magdalene«, flere Børnebøger og det efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
