Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5°
BREYE FRA MORS.
ved Skive. Madammen gik om i trøstesløs
Fortvivlelse, Ludvig skælvede som et Espeløv; jeg
var hel underlig om Hjertet, men næsten mer
ængstelig for Axel og Marie end bange for
Røverbanderne. I Morges kom nemlig den
Underretning, at Randers Dragoner alt i Onsdags om
Morgenen Kl. fire vare tagne bort. Men hvad
som næsten overvejede min Ængstelse i begge
Retninger, var det Haab, at Holstenerne nu ikke
faar Hjælp fra Preussen. Det er underligt; skønt
jeg, som I nok kunne tænke, føler mine private
Sorger dybest, føler jeg dog de nationale først,
og det, som siden kommer til at ligge mig
nærmest paa Hjerte, tænker jeg i Begyndelsen
slet ikke paa. Dog, det var ikke om mig, jeg
vilde tale.
Alt det Mandskab, som blev udtaget, var
under tyve Aar, da de Ældre hvert Øjeblik
kunde vente at blive indkaldt til deres
Regimenter. Alligevel vare Alle villige og Stemningen
fortræffelig, især op ad Dagen, da de havde
faaet Tid til at samle sig lidt. En Gaardmand,
hvis to ældste Sønner vare tagne, tilbød frivilligt
den Tredje, som endnu gaar til Præsten.
Saaledes gik Dagen til imellem fem og sex.
Det var det guddommeligste Vejr, ret en
Sommerdag. Lærken sang, og Storken knebrede,
men ingen uden de selv havde godt deraf. LTd
paa Eftermiddagen kunde jeg ikke udholde det
længer, men gik lidt ud for at faa Vejret og se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
