Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
»EN EPISODE«. 22
ficere hende, naar hun, som vi jo alle skulle, er
vaagnet af Drømmen? Thi hun har i sine
Omgivelser faaet større Fordringer, end jeg kan
fyldestgøre, og heller ikke har hun i sit Livs
Retning faaet de Interesser, der kunde passe
med mig. Jeg tilstaar, jeg gør mange Betingelser.
Jeg veed, hvor lidt jeg kan faa dem opfyldte;
men jeg behøver det.
Vi ere begge blevne tre Aar ældre, siden
vi først saas, og vi forstaa hinanden vel bedre
nu. Hun viser samme Venlighed men ej samme
Omsorg. Har hun viist mig Godhed, eller var
det Ømhed, som jeg har mattet ved min Tomhed
og Kulde? Det er vel kun min Egoisme, der
har tænkt mig det sidste muligt. Mange Ting
har foruden denne Taage klaret sig ud for mig
til Trivialitet; mine sidste romantiske Ideer har
mistet deres Næring, og mine Forhaabninger
indskrænke sig lidt efter lidt til en jævn
Tilfredshed ved et fuldt Bord, og til at Tiden skal rulle
muntert af Sted.
Det er min Bekendelse. Siger mit Ydre
andet, end at jeg er en Stakkel, som døser
tankeløs og mismodig hen, og som i de færre
og færre Momenter, mine Tanker ere i
Virksomhed, fordybes i mørke Tvivl, saa lyver det.
Gud veed, om Fremtiden vil gøre det
anderledes; jeg haaber det, men nu er det saa.
Af denne min Sindsstemning, som jeg har
stræbt at gøre dig og mig selv forstaaelig, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
