Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1660. 125
gjøre ham nogen Modstand. Da saa Svenskernes Angreb paa ham ved Borge indtraf 6.
Februar, synes ogsaa dette i Forbindelse med Udeblivelsen af Statholderens Undsætning, at
have holdt ham tilbage, uagtet den nævnte Affaire var heldig for de Norske Vaaben. Paa
lignende Maade sees Svenskerne at være holdte tilbage fra at foretage yderligere mod Halden
af Hensyn til J. Bjelkes og G. Reichweins nærliggende Tropper.!
" Det var forsøgte og betydelige Feldtherrer, der anførte den Svenske Armee, og det
forøgede derfor Forsvarernes Ros, at de havde kunnet holde sig ligeoverfor disse paa Europas
store Valpladse uddannede Krigere. At en Feldtherre som Lars Kagge ikke kunde raade
Bugt med ,dette Hundehul Halden*, som han skal have kaldt det, maatte jo være ham
næsten ufatteligt, og den Mening er derfor udtalt i enkelte ældre Kilder, at det store med-
førte Beleiringsmateriel neppe oprindelig har været bestemt for den lille Grændseflække
Halden, men snarere for Frederiksstad eller Agershus.* Den hele Begivenhed forekom
Nordmændene selv helt utrolig og betegnes derfor gjentagne Gange som ,et Guds Under".
Til Beleiringens Ophævelse bidrog forøvrigt selvfølgelig ogsaa Kong Carl Gustavs Død 13.
Februar 1660 i Gøteborg, hvorom der allerede samtidig med Begivenheden i Norge herskede
den Tro, at han var bleven saaret for Halden eller der havde paadraget sig den Sygdom,
hvoraf han nogle Dage senere døde.” — Det bliver i flere af de ældre Beretninger udtrykkelig
fremhævet, at samtlige Officierer paa Halden fuldt ud gjorde sin Skyldighed; næst Tønne
Huitfeldt nævnes specielt Oberstlieutenanterne Jost v. Howen, Jacob Due og Frederik Otto
Budde, Major Peder Olsen Nordmand og dennes Svoger, Tolderen i Svinesund, Matthias
Bjørn, der under Krigen fungerede som ,Admiral* over Skjærbaadene; de to sidstnævnte
gjorde derhos baade store pecuniaire Opofrelser og lede betydelige økonomiske Tab ved
deres Trælasthandels Ødelæggelse for længere Tider. Endelig fortjener ogsaa Major Johan
Forbus at erindres for sin store personlige Tapperhed under de fiendtlige Anfald baade i
1659 og 1660. — 3 Dage efter Svenskernes Bortmarche kom Generallieutenant Jørgen Bjelke
fra Frederiksstad til Halden og holdt Mønstring over de gjenværende friske Tropper, og
29. Febr. har han fra Halden dateret sin Beretning om Beleiringen. — 27. Mai 1660 sluttedes
Freden i Kjøbenhavn mellem Danmark og Sverige, og den følgende Dag udgik Kong
Frederik III.s Brev til Jørgen Bjelke om at indstille alle Fiendtligheder.*
* Se Lars Kagges Personalier, meddelte i C. C. Gjørwells ,Den Swenska Mercurius* for Januar 1757, S.
451 af A. Å. v. Stiernman. .
? At dette er rigtigt, sees af flere Breve fra Carl Gustav til Lars Kagge o. fl. i Riks-Registraturet for Janr.
1660 i Svenske Rigsarch. i Stockholm, hvoraf Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. i Chr.a No. 260. Kongen tænkte
nemlig baade paa Erobring af Frederiksstad, Vinger Skandse og Christiania, hvorfra Agershus derpaa kunde tages,
i alle Fald ved at afspærre Fjorden ved Skandser paa begge Sider af Drøbaksundet.
* Se navnlig Jørgen Bjelkes Selvbiografi S. 159 f. og 163 f. Schrøders Beskr. over Friderichshald S. 33 fr.
Holberg, Dannem. Riges Hist. III (3. Udg.) S. 419. Efter Pufendorfs kortfattede Beretning om Kongens Sygdom
kunde der maaske mellem de to Anfald af Feberen endnu synes at levnes Plads for et kort Besøg i Norge,
hvorved han kunde have forværret sin Sygdom; vanskeligere synes dette at blive efter den af A. A. v. Stiernman
i C. C. Gjørwells ,Den Swenska Mercurius* for Januar 1757, S. 447 meddelte Redegjørelse for hans Opholds-
Sted i Januar og Februar 1660. Dog er herved at bemærke, at ikke alle i Kongens Navn udfærdigede Expedi-
tioner med Nødvendighed forudsætte hans Nærværelse. Endnu mindre synes hans Læge Joh. Costers (Køsters)
Relatio medica morbi et obitus Caroli Gustavi at tillade Antagelsen af nogen Reise til Norge. Men allermindst
tillade Beretningerne i ,Diarium Europæum* for Februar 1660 en Antagelse af Kongens Nærværelse i Norge
paa denne Tid. Den af F. F. Carlson, Sveriges Hist. under Konungarne af Pfalziska Huset I S. 425 omtalte
Sendelse af Grev Carl Lejonhufvud og Gustaf Oxenstierna til Norge for at undersøge Forholdene ved Indfalds-
armeen kan vel tænkes at være Ophavet til det Norske Sagn.
* Til Fremstillingen af Begivenhederne er benyttet de ovenfor nævnte Kilder samt Diarium Europæum for
Janr. og Febr. 1660 samt Meddel. fra Norske Rigsarch. II S. 266—71. Af disse ere de ældste og paslideligere
Beretninger, der synes at hvile paa Gouverneurens, Tønne Huitfeldts, under Beleiringen førte Journal, trykte i
»Saga* I S. 106—16 efter det samtidige Originaltryk, hvori dog allerede nogle Smaafeil ere indløbne, formentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
