- Project Runeberg -  Efterretninger om Familjen Huitfeldt /
62

(1908) Author: Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1651.

Kongl: May: / Befalningsmand offuer Drachsmarcks / Klosters Lehn: Hans Salige Liig bleff
Hæderli- / gen til Nedersettelse bestædiget udi Kongelff Kircke, / udi fornemme Adels
nærværelse, saa oc Geist- / ligis oc Verdsligis Folckrige oc / Anseelige Forsamling; Tiis- /
dagen som vaar den 7. / Octob: 1651. / Holden / Aff / Henningio Stochfledt, / Superin-
tendent offuer Christianiæ Stifft. / Prentet i Christiania aff Valentin Kuhne.

Efter et Citat af Augustinus følger paa 7 (upaginerede) Blade Dedicationen til ,Erlige
og Velbiurdige Frue, Fru Margrete Hvidtfeld, Salig Thomas Dyris til Sundsbye*, hvori For-
fatteren fremfører forskjellige Trøstegrunde. Den er dateret Oslo Bispegaard 25. August
1653, som da formentlig er Trykkeaaret. Derefter følger Ligprædikenen S. 1—126, der
selvfølgelig, som sædvanlig, er ,udvidet til Trykken*, om end Begravelseshøitideligheden
nok har varet i Timevis. Indledningen S. 1—37 søger at vise, at Døden var en Vinding
for den afdøde, hvorefter kommer Fortegnelsen paa hans 16 Ahner, hans Levnet og den
ovenanførte udførlige Beskrivelse over hans Sygdom og Død til S. 55. Herpaa følger den
egentlige Prædiken til S. 126 i 3 Afdelinger: 1. hvorledes et Menneske kommer i Verden.
2. hvorledes et Menneske skal leve i Verden. 3. hvorledes et Menneske skal gaa ud af
Verden. Den bestaar, som sædvanlig, af en Uendelighed af sammenkjædede Bibelsteder,
der væsentlig virke trættende og i høi Grad upersonligt. Endelig følge de Digte, der ere
fremkaldte ved Dødsfaldet og Begravelsen fra Familiens Clienter, nemlig: 1. Et kortere latinsk
Distichon og et længere dansk Digt af Presten paa Thjørn, Hr. Anders Hartvigsen, om
hvem se ovenfor S. 43. 2. Ligesaa et latinsk og to danske Digte af Sten Michelsen (, Stheno
Michaelis, Konghellia-Norigus*), der kalder den afdøde ,literarum patronus gratiosissimus*
og lover, om Apollo engang giver ham større Kræfter, at levere bedre Digte. 3. Et latinsk
Digt (Distichon) af Johannes Andreæ Albinus (Hvid), der vel er den samme, som har for-
fattet det følgende danske Digt, hvor han kun betegner sit, Navn ved Bogstaverne H. A.?
Disse Sørgedigte udgjøre 24 upaginerede Sider og angive sig, som Ligprædikenen selv,
trykte i Christiania hos Valentin Kuhne.

Den fuldstændige Ligprædiken havde foran Titelbladet et Kobberstik af noget større
Bredde end Bogens Kvartformat; i sammes Midte sees Ligkisten med et Par Bibelsteder og
over og rundt denne en Fremstilling af Himlen med Treenigheden, paa den ene Side de
saliges Opstigning og paa den anden de usaliges Nedstyrtelse. Rundt om løber en dobbelt
Rad Vaabener, betegnende den afdødes 32 Ahner, næsten udelukkende gamle jydske Slægter:;
kun sidste Skjold (Mormoders Mormoders Moder) staar, som ukjendt, blankt. Efter det
fuldstændige Exemplar, tilhørende det Throndhjemske Videnskabers-Selskabs Bibliothek, er
medfølgende Gjengivelse tagen. Nævnte Bibliothek eier endnu et Exemplar uden Billede
(fra Th. Boecks Bibl.), ligesom Universitetsbibliotheket i Christiania har et Exemplar, der
dog mangler Billedet og et Par Blade (Qiij og Riiij).

Som ovenfor nævnt, havde Thomas Dyre og Fru Margrete Huitfeldt i deres Ægteskab
havt 2 Sønner og I Datter; den sidste, Bendte Dyre, var født 1636 og døde faa Dage
gammel. Den ældste Søn, Hartvig Dyre, var født 1638 og døde 1646 efter flere Aars
Sygelighed;* kun den yngste Søn, Iver Dyre, født 1644, overlevede Faderen. Det var

denne, 7 Aar gamle, Søn, om hvem nu Moderens Interesser samlede sig. Men ogsaa ham
skulde hun miste.

* Han døde allerede 1654 som Sogneprest til Hjertum efter forud at have været Rector og Capellan i Kongelf,
se C. W. Skarstedt, Göteborgs Stifts Herdaminne S. 438 og 1094.

* Se om ham Skarstedt 1. c. S. 480 og 829.

* Archivar A. Thiset i Kjøbenhavn har velvillig meddelt den paa følgende Side staaende Opstilling af Ahnerne,
da Vaabenerne paa Billedet ikke overalt staa paa deres rette Plads. Det tomme Skjold skulde have vist 2 Sparrer,
ledsagede af 3 Lilier, og tilhører Fru Bodil Olufsdatter.

* Dette sees af Terkel Christensens Ligvers over Iver Dyre, se nedenfor,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:34:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhuitfeldt/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free