Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ay
Bs Ar
EN
SEERE
FASE
TETEN
td
TAPE ER
SEE:
TVETEN ET ER EE ESTSE
TER
42 HARTVIG HUITFELDT OG FRU MAREN SCHRAM. 1660—73. 1626—29.
sine følgende Leveaar led et betydeligt Tab ved den nu souveraine Konges forandrede
Bestemmelse. Under ingen Omstændigheder skulde dog dette have berørt Stifdatterens
eventuelle Ret til Kjøbesummen for Skjeldbred, men selv for denne Forpligtelse unddrog
Kronen sig senere.!
Da Fru Margrete Kaas, der var gift med Landsdommeren i Jylland, Laurits Below til
Kølskegaard, Befalingsmand paa Gudumkloster, den 23. Juni 1660 var bleven syg, vare Fru
Maren Schram og hendes Søster, Jomfru Elle Schram, blandt de Adelsdamer, der bleve
hentede til Gudumkloster, og i disses og fleres Nærværelse afgik hun ved Døden den føl-
gende Dag uforløst og blev 24. Juli s. A. begraven i Gudum Kirke. (Se Ligprædiken over
hende af Sognepresten sammesteds Peder Christenssøn, Kjøbenhavn 1663, Sign. K. og N.
samt Bricka og Gjellerup, Den Danske Adel S. 548 og 555.)
Forbindelsen mellem Fru Maren Schram paa Rammegaard og Stifdatteren i Baahuslen
har vel paa Grund af den lange Afstand neppe været stærk eller hyppig, og efter Baahus-
lens Afstaaelse til Sverige i 1660 er den vel bleven endnu svagere. Hertil kom nu, at Fru
Maren Schram som en vistnok over 60 Aar gammel Enke indlod sig i nyt Ægteskab med
en ganske ung tydsk Adelsmand, Baltazar Gebhard v. Obelitz til Duvendick, der var født
16. Februar 1640 paa Møllenhagen; de bleve gifte i Lemvig 6. Juni 1661, og 1662 tilskjødede
Fru Maren Schram ham Rammegaard, i hvilken Hartvig Huitfeldt havde kjøbt hendes to
ugifte Søstres Del, nemlig Ellen Schrams 1630 og Anne Schrams 1638. Fru Maren Schram
døde først 1673 som den sidstlevende af sin hele Slægt. Hendes sidste Mand levede lige
til 1707 og var senere 2 Gange gift; fra ham nedstammer den endnu levende Slægt v.
Obelitz i Danmark.”
Det hedder i en Beretning om Propaganda-Congregationens Missionsforsøg i Norge,
at ,en dansk Adelsmand*, Jakob Georg Kydius, havde forklaret, at en norsk Adelsmand,
Hartwicus ,Wiffeld*, der boede nær ved Throndhjem, skulde ønske Oprettelsen af en
Mission for de norske Katholiker, og at der 23. Janr. 1626 udgik Paalæg til Jesuitergeneralen
om at sende 2 Missionairer til Norge.” Det er vistnok meget tvivlsomt, om dette virkelig er skeet
under den store Religionskrig, hvori Kong Christian IV netop ivrig deltog til Bekjæmpelse
af Katholicismen, og navnlig synes det usandsynligt, at Hartvig Huitfeldt, der just dette Aar
i nogen Tid opholdt sig i Tydskland i Kongens Nærhed, skulde have vist saadanne
Sympathier. I Aaret 1629 fik han endog en egen Huscapellan ordineret af Biskop Nils
Glostrup, der herom i sin Visitatsbog 7. Februar paa Rakkestad noterer: ,Her ordinerede
jeg Thomas Friis at være velbyrdige Hertvig Huitfeldts Prest paa hans Gaard indtil videre
Befordring; havde ogsaa velbemeldte gode Mands Kaldsbrev. Blev examineret udi Hr.
Baards, Hr. Jens’s paa Skjeberg og Hr. Mats’s, Capellan paa Rakkestad, deres Præsentia,
for hvilke ogsaa jeg oplæste lyderlig for"* Hertvigs Kaldsbrev, til for"* Thomas Friis udgivet.+*
Ovenfor er paa flere Steder omtalt Hartvig Huitfeldts Jordegods, Sædegaardene Skjeld-
bred og Ulveland paa Eker med forskjellige underliggende Sauger etc. samt Gaarde paa
Hudrum, Eker og i Sandshverv, deriblandt Loftstuen med Sølvverkets Grund, samt Ramme-
gaard i Jylland, hvortil han skrives i Datterens Gravskrift, formentlig fordi han senest boede
* (Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. II S. 257—60.
* Danm. Adels Aarbog 1892 S. 136 f. Dan. Atlas V S. 854.
* Dr. Anton Pieper, Die Propaganda-Congregation und die nordischen Missionen im siebenzehnten Jahrhundert.
Görres Gesellschaft zur Pflege der Wissenschaft im katholischen Deutschland. Køln. 1886. 8. S. 36 f. Jfr.
(Norsk) Hist. Tidsskr. 3 R. III S. 346 fr.
* Biskop Nils Glostrups Visitatser i Oslo og Hamar Stifter 1617—1637, udg. ved L. Daae og H. J. Huitfeldt-
Kaas, S. 77. Med hans Gaard maa her formentlig menes Skattebøl i Hobøl, der uden Tvivl var Lensmandens
Residents. Herfra udsteder han 10. Juli 1632 efter Begjæring af Presten paa Hobøl Hr. Mats Jakobssøn Stev-
ning over en Bonde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
