Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Feldttog i Aaret 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det .
Have Streifepartier og Patronller om sig tll alle Si-
der; ellers er- man indsluttet inderl- man drømmer
derorm Hans Beslutning derimod, at slaae sig
igjennem, da han var afskaarem var meget-god.
At han formerede·flnttede C"olonner, er ligeledes at
bestemme-» da disse vistnok ere de beqvemmeste til ats
»trænge igjennem med — besynderlig naar man, som
her, intet Artillerie kan bruge imod dem. De
Svenske skulle overalt have bekjent sig af disse slutte- s
de Colonner ved flere Leiligheder-, og man maae til-
staae, at de ere fordeelagtige, naar man paa let
Punkt famler mere Infanterie end der kan-staae i
Kjæde og som Reserve bag Kjæden. Man maa da
ikke gjøre hver Colonne stærkere end 500 Mand, og
-kormere dem bag Kjæden med Jntervaller. Skal
Fienden netop drives-· tilbage fra et Punkt, saa vil
de vistnok gjennembraekke enhver sluttet Bataillon «
paa 2 se 3 Geleder, og daenaae Terrailleuerne og Ca-
valleriet strax styrte sigsi Intervallerne. Man-vogte
dem blot for Kardetskea og i det, Hele for Kanoner.
En saadart Colonne kan skillesyfxa 9 til 16 Mand
høie . «
Man kunde ogsaa paa en, som jeg troer, bedre
Maade have modsat sig Fiendens Invasiosn ved Konge-
vingerz l mest, ’som det lader, kunde denne ikke anorde
ned as den Haisteommanderendesk aa dette StedAzsf
l
sm- .–-.-k - —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
