Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øvre Lokollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en efter hans Mening haardt tiltrængt Hvile for
ham og Folkene.
Men den Ækvatorsol, der puster en ellers ikke
synderlig aktiv Vilje op til anspændt Virksomhed
for lange Tider, slipper En ikke, fordi et Stykke
Arbejde er endt. Finder den hidsede Aktivitet sig
ikke længer et Felt udadtil, saa slaar den ind og
arbejder i Manden selv.
Det er Negeren, der sætter sig hen pg drømmer
i Skyggen. Han nyder Velværet ved det mindre
anstrængende Arbejde og det ordnede, farefri Sta-
tionsliv. Kokata Mai, som havde faaet alle faste
Dele i sin Bevidsthed forrykkede og udviskede at
Feber og Strabadser, og hvis Blod var blevet tyndt,
gjorde det ikke.
Kokata Mai mærkede ikke noget til Hvilen, som
han havde tænkt sig den, skønt han troligt ventede
paa den. Ikke en Gang i Middagstimerne eller i
den korte Skumring, naar han slængte sig i sin
Lænestol paa den aabne, friske Barza, kom den.
Han havde snarere en Følelse af, at han blev ædt
op indvendig fra af en voksende Uro.
Han burde have revet sig ud af Dagliglivets
Kredsløb, have frigjort sig fra denne fixe Idé om
Hvile og være rejst rundt i Byerne for at snakke
med Høvdingene og for at trætte sig paa Marcherne.
Helst maatte han maaske have overskredet For-
i
budet, foretaget en hemmelig Rejse til den nær-
meste Nabostation, hvor han kunde have talt ud
med en anden hvid Mand.
Eller naar han endelig vilde blive i sin Post,
kunde han have taget sine Skolebøger frem og
’ 185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
