Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baaden ud mod Faldets Skraaplan, der sank i fraa-
dende Skum mellem Stenene ovre mod den franske
Side.
Neden under lød der et vanvittigt Brøl. Der var
en, der midt i Iveren og Uroen havde set ud over
Skibskanten og pludselig havde følt Vandets fryg-
telige Tyngde om sig,
Ogsaa han sprang ud. De andre, der kunde svøm-
me, betænkte sig1et Øjeblik og fulgte saa Exemplet.
Men det var allerede haabløst.
Mester løb hen i Forstavnen, satte sin Ryg af al
Magt mod Brændet, der rullede ud i Strømmen,
slap Ankeret ned om Styrbord og lod Kæden rasle
ud. Den fik ikke Bund før lidt efter, og da sprang
den som Glas. Og Mester stod i Skumsprøjtet, mens
Baaden væltede sig frem mellem Stenene i for-
skræmte Skub. Han fik losnet den anden Anker-
kæde og lod gaa. Den sprang uden en Lyd.
Da var Kaptajn Schultze allerede røget ud over
Rækværket og forsvundet i en Skumhvirvel, og
Dækket var blankt for Folk. „Roi“ havde rystet
dem af sig mod Stenene.
Inde paa Land var Forfærdelsen stor. Den hvide
Flok styrtede i vildt Løb ud til Pynten og op ad
Højderne.
De, der kom længst, naaede at se „Roi“ som en
dødsskudt Fugl styrte sig ned mellem Klipperne
og forsvinde i Dybet, lydløst.
Kaptajn Andersson var blevet om Bbrd paa sin
Baad. For en Forms Skyld havde han givet Ordre
til at fyre op under Kedlen.
Jurgen Jurgensen: Feber 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
