Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ne, der gik i Mudret, hørtes der intet. Kun tøm’, knu-
gende og modfalden Tavshed. Ikke et Ord blev der
talt.
Der kom en Indfødt gaaende hen imod dem paa
Stien. Han standsede med et Sæt.
„Er Salonga i Upoto?“ spurgte Iboko med1Hagen
paa Bøssepiben.
Nej han var ikke. Man havde intet hørt til ham
endnu. Manden gik videra
Kwango saa igen for sig Kaptajn Salonga, som
han stod den Dag foran ham og gav ham March-
ordren. Han grundede paa, hvad det kunde være,
der sad et Sted i hans Hukommelse og fordoblede
Feberuhyggen, nu mens den nøgne Mand med det
daarlige Budskab forsvandt ovre paa den anden
Side Aaen.
Han frøs, skønt han var saa varm, at de pjask-
vaade Benklæder, dér hvor de spændte stramt over
Knæene, havde store, tørre Pletter, og han havde
mest Lyst til at kaste sig ned paa Stien, krybe sam-
men i en Klump og sove.
Han saa atter hen paa Iboko, hvis mørke stir-
rende Blik et Øjeblik syntes at læse i hans feber-
hede Sjæls Uro.
Saa rejste han sig i de møre Knæ og rettede den
stive Ryg.
„En avant.“
Den lange Hale af Soldater, Bbyer og Bærere gled
ind i Udkanten af en stor, aaben Plads, og langt
borte over en ung Maniokmark saa de Tagene af en
Landsby titte frem under en viftende Bananlund.
Her var ung Maniok overalt, spæde Ris- og Majs-
139
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
