Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitelli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formiddag samlede i deres Kant af Lejren for at
dø sammen. Men Vitelli var tryg. Han kendte Mid-
ler, der kunde gøre en Hær ud af den Bande, han
færdedes midt i.
Soldaterne var rasende over hans Ro.
Næste Dag ved Middagstid gik Vitelli igen gen-
nem Soldaterlejren, og der kom atter to Soldater
henimod ham. Deres Ansigter var ophidsede.
„Vi gaar bort herfra, hvis vi ikke faar F’øde. Vi
gaar i Nat.“
Vitelli gjorde et Greb i Lommen, løftede sin Re-
volver og skød dem ned i to Skud.
Hele Eftermiddagen gik han frem og, tilbage i
Lejren med Hænderne og Revolveren paa Ryggen,
og der var ikke et Blik, der veg fra ham, naar han
vendte Ryggen til. Da Solen var ved at dale, var
der ingen, der ikke forstod, at det visit nok var
bedst for hans Sjæls Saligheds Skyld, om han faldt
til Føje, ingen som ikke beundrede den lille Høv-
ding med den ranke Ryg og de faste Skridt.
Endnu i nogle Maaneder var Vitelli ubetvingelig.
Hans Navn fo’r som en Gysen foran Kolonnerne og
splittede Hære, før han viste sig.
Men Heldet, der fulgte ham, endte med at styrte
ham.
Den Dag kom, da han følte sig som en skæl-
vende Hob af Drifter, der er revne løs fra deres
Sammenhæng med en Virkelighed, som fornægtes
af Verden, naar den er forbi.
For de yngre kom det til at se saadan ud, at
Officererne, der rejste hjem til Evropa, tog Vitellis
Ry med sig til Centralregeringen, og en Dag kom
80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
