Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Princesse Eugénie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er kedeligt ombord," sagde han med et døds-
dømt Grin paa gebrokkent fransk.
De skubbede ham bort med fornærmede og mis-
troiske Øjne, og han turde ikke komme igen. Endnu
nogen Tid flakkede han omkring som Skibets onde
Aand. Siaa en Aften, da han sad i Lænestolen, lagde
Feberen sit sorte Bind over hans Ansigt og tog ham
bort i Mørket, før han fik Tid til at raabe om Hjælp.
Da de havde begravet ham den næste Morgen, og
Baaden var kommet i Gang, gik Jacoby efter en
pludselig Indskydelse ind i sin Kahyt og hentede
sin Spilledaase. Den havde været gemt hen siden
den første Begravelse. Nu blev den sat frem paa
Bordet, og mens den stod og klimprede sine Melo-
dier af sig, og Kaptajn Jonsen lod Dampfløjten
hvæse en lang Sørgetone ind over Grækerens friske
Grav, forstod de tre, der gik paa Dækket og lod
Morgenvinden vifte over Bryst og Arme, som var
blottede til Morgentoilettet, at de var frelsta,
KaptajnJonsen, der endnu, da han stod op, havde
været indædt arrig, kom1 hen fra Fordækket, hid-
lokket af Spilledaasen, og saa’ forbavset paa det
friske Morgenbillede. Nu lo han:
„Hurra boys, det er der Mening i!"
Jensen og Vanmiael saa’ paa ham og grundede
over, hvorfor de havde glemt det gamle Nag, og
hvorfor de fik Lyst til at istemme hans; Latter.
„Nu er vi levende igen," sagde Jacoby.
Og da Morgensolens første Lys svang sig ind over
Rælingen, og Dødens sidste Skygge flagrede hen
langs Skibssiden og forsvandt agterude i det store
Dyb bag dem, lo de alle af Glæde over Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
