- Project Runeberg -  Feber : Congo-Fortællinger /
25

(1911) [MARC] Author: Jürgen Jürgensen - Tema: Congo
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter Høvdingene, der kom til, magre og for-
skræmte.
Hendrickx fik Glansen op i Øjnene. Han hævede
Stemmen, saa den blev frisk og overbevisende. Høv-
dingene skulde vise deres Tolk Vejen. De maatte
kæmpe mod Sygdom og Dovenskab. De skulde ryd-
de og plante, brænde de gamle Hytter, som Kop-
perne holdt til Huse i, og bygge nye. Hver Morgen
vilde Hendrickx komme op i Byen og hjælpe Høv-
dingene med at sætte deres Folk i Arbejde.
Høvdingene livede helt op under Hendrickx’ Tale.
De lovede næste Morgen at være paa Pletten med
saa mange Folk som muligt, og Hendrickx vendte
hjem med en Følelse af at have paabegyndt en stor
Gerning.
Ved Tilbagekomsten til Posten gjorde han den
Opdagelse, at Kvinderne havde forladt deres Ar-
bejde for, som de sagde, at lave Mad til deres
Mænd hjemme i Lejren. Soldaterne sad endnu og
sludrede over Hullerne til det nye Hus.
Hendrickx kom til at ryste af Raseri, og han
maatte om Eftermiddagen gaa i Sieng med Feber.
Næste Morgen rejste han sig, endnu mat og for-
virret, overlod Exercitsen til Korporalerne, satte
Kvinderne til Markarbejde og gik op i Landsbyen
med Mombassa.
Der var ikke en Sjæl at se. Mombassa fik1omsider
fat i Høvdingene, som1 forklarede, at deres Folk,
da de hørte, at de skulde arbejde, havde gemt sig
ude i Skoven.
Hendrickx stod midt i den tomme Landsby og
spekulerede paa, hvordan han skulde gribe Sagen
25

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 6 17:03:21 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/feber/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free