Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den hvide Bakterie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Krop den borende Smerte, der hidrører fra
den forbandede nye Pest, den hvide Bakterie, der
er værre end alle andre Farsoter.
Deraf denne gnistrende hadefulde Ildglans over
det blanke Løv, som den uerfarne Evropæer i sine
første Breve hjem naivt kalder for Skovens Sol-
smil til de vejfarende.
Hendrickx lo virkelig meget ofte af ubetvingelig
Glæde. Han lo af al Ting, Af Papegøjerne, der
skreg over hans Hoved, som var det en betydelig
Begivenhed, at de gjorde Rejsen fra den ene Bred
til den anden. Af Elefantflokkene, der tumlede sig
i det lave, mudrede Vand paa nedtraadte Lege-
pladser mellem blottede Træstammer ved Bred-
derne. Af Roerne, naar de sagde, at de var trætte
og sultne. Intet imponerede ham. Ikke en Gang de
natlige Orkaner, skønt Regnen undertiden sluk-
kede Ilden og fyldte hans Sieng.
Rejsen blev mere og mere træls. Vandet drev
med voldsomt Pres mod Baaden. Strømhvirvlerne
tog Styret fra Roerne og skubbede som’ usynlige
Skuldre Kanoens Stævn ud af Retningen eller holdt
dens Bund fast i deres sugende Munde.
De passerede et Faktori paa venstre Bred. Hen-
drickx stiftede Bekendtskab med nogle blege Han-
delsagenter, der saa’ ud, som Ide var glemte heroppe
af en Fejltagelse. De talte med sagte Stemmer, som
var der Sorg i Landet. De stod med taalmodigt lu-
dende Skuldre og smilede besynderligt, mens Hen-
drickx med høj, frisk Røst fortalte om sin Rejse
og lo af sine Viderværdigheder. De gav1 ham ingen
Mad med paa Vejen. De havde ingenting. De Ind-
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
