Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIMMEL OG JORD. 197
kommere en Gang skal træde paa os, Den Pande,
der har hvælvet sig over en Tænkers Hjerne, de
Øjne, der har set ud i Verden med Smil og Graad,
de Munde, der har sunget Elskovens Pris, de røde
Læber og marmorhvide Barme, Moderens Hjerte og
Arbejderens Arm, Krigerens hærdede Sener og de
Overvundnes Blod, Børn og Oldinge, Gode og
Onde, Rige og Fattige, Alt hvad der har levet og
Alt hvad der har tænkt, hviler i den samme Jord.
Det vilde være vanskeligt for os at gøre et eneste
Skridt paa denne Klode, uden at sætte Foden paa
Resterne af et. Menneskehylster; det vilde - være
vanskeligt at spise og drikke uden at faa Noget i
sin Mund, som alt har været spist og drukket Tu-
sinder af Gange, og det vilde være vanskeligt at
aande uden at indsuge den Luft, som har fyldt de
Hedengangnes Lunger.
Grundstofferne, som har sammensat Fortidens
Menneskelegemer, hentedes fra Naturens Skød og
vendte tilbage dertil, og Alle, saa mange vi er, bære vi
i os Åtomer, som forhen har tilhørt andre Legemer.
»Den høje Cæsar, død, opløst til Muld,
kan stoppe til et Hul for Vinterkuld.
O, at det Støv, der var Alverdens Skræk,
nu tætte maa en Væg mod Slud og Træk!«
siger Hamlet;-—
Men er det nu Alt, hvad der bliver tilbage af
Menneskeslægterne? Skal man antage, at’de Intet
har efterladt, som er ædlere, større, af mere aandelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
