- Project Runeberg -  Verdens undergang /
225

(1910) [MARC] Author: Camille Flammarion Translator: Kjartan L. Müllen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GUDER PAA JORDEN. 225

aandelige Udvikling kan drives, og vor Jord havde ogsaa sit
Maksimum, som ikke kunde overskrides.

I de ti Millioner Aar, Menneskehedens Historie havde varet,
havde vor Art overlevet alle de enkelte Generationer, som
om den var et virkelig individuelt Væsen, alt imedens den
undergik de store fysiske og moralske Omdannelser, vi har
beskrevet. Den var vedbleven at være Jordens Herskerinde,
var ikke bleven stødt fra Tronen af nogen ny Race, thi intet
Væsen stiger ned fra Himlen eller op fra Underverdenen,
ingen Pallas Athene springer fuldt rustet frem, ingen Venus
vaagner til Liv i sin Perlemorsnekke ved Havets Bred som
fuldmoden Jomfru. Alt maa vorde; og Menneskeslægten, selv
nedstammende fra jordiske Forfædre, var fra sin første til
sin sidste Dag kun det naturlige Resultat af selve Klodens
Livsudvikling. Fremskridtets Lov havde i fordums Tider af-
ført Mennesket Dyreskabningens Ham, og efter den samme
uafbrudt virkende Lov var det gradvis blevet omdannet, for-
finet, fuldkommengjort.

Men den Tid maatte komme, da Betingelserne for organisk
Liv her paa Jorden begyndte at aftage, og da maatte Men-
neskehedens Fremadskriden ophøre og forvandles til en lang-
som Tilbagegang og Hendøen.

Jordklodens egen indre Varme, der endnu i det niltende
Aarhundrede var anselig, men dog allerede den Gang uden
Betydning for Overfladens Temperatur, som udelukkende af-
hang af Solen, var langsomt aftagen, og Jorden tilsidst bleven
kold helt igennem. Alligevel havde denne Afkøling ikke di-
rekte paavirket de fysiske Betingelser for organisk Liv; disse
vedblev at bero paa Solvarmen og Atmosfæren. Planetens
indre Afkøling kan ikke hidføre dens Undergang.

I Aartusindernes Løb var Jordoverfladen efterhaanden blevet
udjævnet. Regn, Sne, Frost, Solvarme og Blæst havde hærget
Bjærgene; strømmende Vand i alle Former, som Vandfald,
Bække, Aaer og Floder, havde langsomt ført løsrevne Stykker
af det faste Land med sig ud i Havet. Havbunden var bleven
højere og Bjærgene næsten fuldstændig forsvundne . ..i ni
Millioner Aar. Og samtidig var Planeten ældet hurtigere end
Solen. Den havde tabt sine Betingelser for Liv hurtigere, end

Flammarion: Verdens Undergang. 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:19:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fcundergda/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free