Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORVANDLINGER. 201
Jeg spurgte en Bonde, som gik og samlede Urter paa det
Sted, hvor den havde ligget, om han ikke kunde sige mig,
naar den var bleven tilintetgjort. »Nej, det var da et under-
ligt Spørgsmaal,« sagde han: »paa denne Mark har der saa-
mænd aldrig staaet Andet end det, der vokser her endnu.«
>Men sig mig,« sagde jeg, »laa der da ikke en Gang for
mange Aar siden en prægtig By her?« »Ikke det vi véd af,
vi har ikke set noget til den, og vore Forældre eller Bedste-
forældre har heller aldrig fortalt os om saadan en By.«
»Da jeg atter, fem hundrede Aar efter, kom tilbage til
disse Steder, fandt jeg Egnen forvandlet til et Hav, og ved
Bredden stod der en Flok Fiskere, som jeg gjorde det Spørgs-
maal: hvor længe vel denne Egn havde været oversvømmet.
»Det er ikke Noget for en lærd Mand som Dem at spørge
om,« svarede de; »her har jo aldrig været Andet end Vand.«
»Atter henrandt der fem Aarhundreder, og atter stod jeg
paa det samme Sted. Men nu var Havet forsvundet. Jeg søgte
Underretning hos en ensom Vandringsmand om, naar denne
Forandring var sket; men jeg fik samme Svar som tidligere.
»Endelig, efter et nyt halvt Aartusindes Forløb, stod jeg
igen for sidste Gang paa denne Plet. Men nu mødte mit Blik
en blomstrende Storstad, mere befolket og rigere paa Pragt-
bygninger end den By, jeg forlængst havde set dér. Og da
jeg nu vilde vide, naar den var bleven bygget, svarede man
mig: »Den maa være bleven grundlagt en Gang i den graa
Oldtid. Vi væd ikke, hvor længe den har været til, og vore
Forfædre var i den Henseende lige saa uvidende som vi.« —
Er dette ikke et Billede paa Slægternes korte Hukommelse
og paa Menneskets snevre Synskreds baade i Tid og i Rum?
Vi fristes uvilkaarlig til at tro, at Jorden altid har været,
hvad den er nu; vi har ondt ved at forestille os de store,
men uhyre langsomme Omdannelser, den er undergaaet;
disse Perioders Længde lammer vor Fantasi — som paa
Astronomiens Omraade Himmelrummets Uendelighed.
Og dog er Intet vissere end, at Alt forandres, omdannes,
forvandles. Der kom en Dag, da Paris, som saa længe havde
været Nationernes fælles Tiltrækningspunkt, saa sin Stjærne
blegne og maatte nedlægge sit Scepter.
Efter at Statsforbundet »Europas Forenede Stater« var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
