Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 SAMMENSTØDET.
der stadig stod højt oppe over Alles Hoveder, men i en anden
Retning end de foregaaende Nætter. Ogsaa Stjærneskud og
større Meteorer faldt bestandig i Massevis og hjalp i Forbin-
delse med de talrige Ildebrande til at sprede Nattens Mørke.
Da Dagen begyndte at gry, henimod Klokken halv fire, var
der allerede forløbet over tre Timer, siden Kometens Kærne
stødte mod Jorden, og skønt Hovedet var faret videre mod
Sydvest, var vor Klode endnu helt indhyllet i Halen, hvilket
iøvrigt ikke medførte den mindste Fare eller Ulæmpe.
Medens Sftørstedelen af Beboerne paa den Jordhalvkugle,
der vendte mod Kometen i Sammenstødets Time, havde lidt
under en Struben sammensnørende Tørhed, en kvælende
Hede, Svovlstank og en dødlignende Sløvhed — Altsammen
Følger dels af Atmosfærens Modstand imod Kometens Løb,
dels af Ozonets Overmætning med Electricitet og de øverste
Luftlags Blanding med Kvælstofforilte, — var vore Antipoder
paa den anden Halvkugle næsten ganske gaaede Ram forbi,
naar man ser bort fra de store Vejrligsforstyrrelser, der uund-
gaaelig maatte følge med et saadant Brud paa den atmos-
færiske Ligevægt. De selvregistrerende Barometre havde afsat
vidunderlige Kurver med Bjærgtoppe og Afgrunde. Lykkelig-
vis havde Kometen kun lige strejfet Jorden; et centralt Stød
vilde have været langt farligere. Der er heller ingen Tvivl
om, at Jordens egen Tiltrækning havde virket energisk til at
fremkalde Meteormassernes Nedfald i Italien og Middelhavet.
Under alle Omstændigheder var Kometens Bane bleven fuld-
stændig omdannet ved Jordens og Maanens forstyrrende Ind-
virkning: den tidligere parabolske Bane blev nu til en Ellipse,
og dens Afelium kom til at ligge nær ved det Punkt af
Ekliptika, hvor Kometen var bleven fanget af vor Planet”).
£) Forf. tænker sig, at Kometen, hvis Bane oprindelig var en Parabel, og
som derfor efter sit Besøg i vort Solsystem vilde have forladt dette
for aldrig mere at vende tilbage, nu ved Jordens Tiltrækning er bleven
periodisk tilbagevendende og bevæger sig om Solen i en lukket, elliptisk
Linie. En saadan Begivenhed vilde ikke være uden Analogier i For-
tiden: flere af de nu periodiske Kometer antages at være indfangede
og knyttede til Solsystemet som varige Led af dette ved en af de store
Planeters, især Jupiters, Tiltrækningskraft.
løvrigt mener nu ansete Astronomer (Elis Stråømgren og G. Fayet) at
kunne bevise, at alle her fra Jorden iagttagne Kometer er periodiske
og tilhører vort Solsystem. 0. AÅ:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
