Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVORLEDES VERDEN VIL ENDE. 91
tragter vi de enkelte Stoffers Atomer, finder vi, at der for
hver 200 Ilt- og Kvælstofatomer næppe er ét Atom Vand-
damp. Men dette ene Atom har firsindstyve Gange større
Evne til at bevare den udstraalende Varme end de 200 Ilt-
og Kvælstofatomer! Følgelig er ét Molekyl Vanddamp seksten
Tusinde Gange virksommere end ét Molekyl tør Luft til at
absorbere Varmen, saavel som til at udstraale den, thi disse
to Evner er indbyrdes proportionale. Om vi i væsentlig Grad
formindskede de usynlige Vanddampmolekyler, vilde Jorden
straks blive ubeboelig, selv om Ilten blev tilbage. Alle Egne,
ogsaa de tropiske og ækvatoriale, vilde pludselig tabe den
livsvækkende Varme og dømmes til et Klimat som det, der
nu hersker paa de højeste Bjærgloppe, i den evige Snes Re-
gioner. I Stedet for den yppig svulmende Plantevækst med
Blomster og Frugter, Fuglene, som bygger Reder, alt det Liv,
der vrimler og mylrer paa Jorden og i Vandene -—; i Stedet
for de rislende Bække, de klare Floder, Søer og Have, vilde
vi da kun være omgivne af en umaadelig Isørken uden Liv
og Bevægelse . . . Og naar jeg siger »vi«, mine Damer, saa
forstaar De jo nok, at det kun er et billedligt Udtryk; thi
vi Mennesker vilde ikke have lang Frist til at se disse Ting.
Blodet vilde stivne i vore Aarer, og vore Hjærter vilde snart
have sjaaet deres sidste Slag. — Det vilde altsaa blive Føl-
gerne, hvis den Vanddamp forsvandt, der er udbredt i vor
Atmosfære og gør denne til et beskyltende og velgørende
Drivhustag for alt Liv her paa Jorden. —
»Thermodynamiken godtgør, at Verdensrummets Tempe-
ratur er 273 Grader C. under Nul. I denne mere end isnende
Kulde, mine Herrer, vilde vor Planet sove den evige Søvn,
hvis den blev berøvet det Luftdække, der nu svøber sig
skærmende om dens Legeme som den varme Dunklædning
om en Fugl.
>»Det er altsaa den Skæbne. der venter Jorden som Følge
af Vandets gradvise Aftagen. Og Menneskeheden vil dø af
Kulde, hvis den er bestemt til at bo saa længe påa denne
Klode, at den kan oppebie Katastrofen.
»Et saadant Endeligt er saa meget sikrere, som det jo ikke
alene er Vanddampen, der aftager, men ogsaa Luftens andre
Bestanddele, Ilten og Kvælstoffet, kort sagt, hele Atmosfæren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
