Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMETEN. VD
altfor sikkert Udgangspunkt i den nøjagtige og nemme Be-
regning: 34000 Meter i Sekundet giver 2040 Kilometer i
Minutet og 122400 Kilometer i Timen. Marsbanens Afstand
fra Jorden er kun 76 Millioner Kilometer; med en Fart af
122400 Kilometer i Timen vilde denne Afstand kunne til-
bagelægges i 621 Timer eller omtrent 26 Dage. Men efter-
haanden som Kometen nærmer sig Solen, bevæger den sig
hurtigere og hurtigere. Naar den har naact Jordbanen, er
dens Hastighed jo bleven 41660 Meter i Sekundet. Som Følge
af denne tiltagende Fart vil Afstanden mellem de to Planet-
baner, Mars” og Jordens, tilbagelægges ikke i 621, men i 558
Timer eller 23 Dage og 6 Timer.
Saa lang Tid vilde Kometen altsaa mindst bruge for at
naa Jorden ad den korteste Vej. Men Kometen bevægede sig
ikke lige mod Solen, og skulde den støde mod Jorden, kunde
denne derfor ikke i Sammenstødets Øjeblik befinde sig i det
Punkt, hvor dens Bane blev skaaret af en ret Linie fra
Kometen til Solen. Jorden maatte endnu i en Ugestid, efter
at de 23 Dage var omme, løbe videre mod Øst, forbi det
nævnte Skæringspunkt, og Sammenstødet vilde derfor først
finde Sted Fredag den 13. Juli henimod Midnat. Det er vist
overflødigt at bemærke, at under disse Omstændigheder alle
de sædvanlige Forberedelser til »Nationalfesten« i Paris den
14. Juli var blevet glemte. Nationalfest! Hvem havde nu
Tanke for Sligt! Den 14. Juli — skulde den Dag ikke snarere
betegne den jordiske Menneskeheds sidste Stund? —
Vi er nu naaede til Mandag den 9. Juli. I de sidste fem
Dage havde Himlen været fuldstændig klar, og hver Nat
bredte den umaadelige Kometvifte sig ud over Himmelhvæl-
vingen, hvor dens Hoved med den skinnende Kærne, der
ligesom var besat med lysende Punkter, nu saas meget tyde-
ligt. Disse Lyspunkter kunde godt være faste Legemer af
flere Kilometers Gennemsnit, og de vilde, efter nogle Bereg-
neres Paastand, være foran i Sammenstødet med Jorden, da
Halen, som jo altid vender bort fra Solen, i dette Tilfælde
havde udviklet sig modsat Bevægelsesretningen og i en skraa
Stilling til denne. Kometens Hoved stod som en funklende
Kugle i »Fiskenes« Stjærnebillede, og dens Hale strakte sig
tværsover hele den store Firkant, der danner »Pegasus«.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
