Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 ET TRUENDE TEGN PAA HIMLEN.
stridbare Nationer adsplittede Europa; i den barbariske Tids-
alder, da Retten sad i Spydstagen, da Militarismen beherskede
Menneskene, og deres uhyre Daarskab atter og atter maatte
skaffe sig Luft i Krigens Skændsel —, ja ikke en Gang under
de store Revolutioner, eller paa de febersvangne Dage, da
Krigserklæringer udstedtes — — aldrig nogen Sinde havde
det franske Deputeretkammers Omgivelser eller Concorde-
Pladsen frembudt et saadant Skue. Her var det ikke Fana-
tikere, der flokkedes om en Fane og drog afsted paa et eller
andet Erobringstog, mens Nysgerrige og Lediggængere løb i
Hælene paa dem »for at se, hvordan det vilde spænde af« —;
nej, her var det hele Befolkningen, alle Samfundslag uden
Forskel, der var urolig, ophidset, rædselsslagen og i feber-
agtig Spænding oppebiede et Orakelsvar, Resultatet af den
Beregning, som en berømt Astronom denne Mandag Efter-
middag Klokken tre skulde fremlægge i Videnskabernes Aka-
demis Møde. Thi til Trods for al den politiske og sociale
Omdannelse, Mennesker og Ting var undergaaede siden det
nittende Aarhundrede, stod I’Institut de France endnu som
Videnskabens, Litteraturens og Kunstens Fanebærer i Europa.
Men iøvrigt havde Civilisationens Midtpunkt flyttet sig, og
den Arne, hvor Fremskridtets Ild luede klarest, stod nu i
Nordamerika, ved Michigansøens Bredder.
Vi er i det fem og tyvende Aarhundrede efter Kristus.
Det nye Institutpalads, som løftede sine Terrasser og Kupler
mod Himlen, var blevet bygget mod Slutningen af det tyvende
Aarhundrede ovenpaa de Ruiner, de internationale Anarkisters
store sociale Revolution havde efterladt, da de i 1950 sprængte
en Del af Frankrigs Hovedstad i Luften — som en Vulkan
sprænger Lavadækket over sit Krater.
Den foregaaende Dag, om Søndagen, vilde man fra en
Ballons Gondol kunne have set hele den parisiske Befolkning
paa Benene, spredt omkring paa Boulevarderne og de offent-
lige Pladser, vankende langsomt hid og did i stum Fortviv-
lelse, uden Interesse for Noget som helst i denne Verden. De
muntre Luftbaade kløvede ikke mere deres Element med
sædvanlig Livlighed; de større Fartøjer, der plejede at svæve
som Rovfugle, der hviler paa Vingerne, Luftfiskene og de
kunstige Fugle, de elektriske Skruevinger og øvrige Flyve-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
