Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lidt som de fleste Deltagere egenlig trode paa Fredens
Varighed, i alt Fald havde meget imod Festen, nyttede
dog Lejligheden til at slutte en Vise med sit gamle
Omkvæd:
„Men bort med AvisBkrig og al Polemik
og hver en ufredelig Frase,
vi vende tilbage tilbage til Fædrenes Skik,
og synge og drikke in pace [i Fred].“
Horrébow gik et Skridt videre. Han synger om,
hvorledes „Fyrster og Bønder imellem hverandre“ . . . .
„ile paa Nydelsens Blomstervej fræm“, og han udmaler,
„hvor de Piger til Mændene smile,
og Mændene kælent i Pigefavn hvile,
og høre, hvor Sangens og Glassenes Lyd
højt toner om Venskabs og Kærligheds Fryd.w
Kun sparsomt hører man en Efterklang af hans Ven
Malte Bruuns kraftigere Tone i Visen om „Livets
Filo-sofiw, naar han siger om „Tørst efter Hæder“, at den
„skaber af Sandhedens Talsmand eu Pave,
gør Rettens Haandhæver til Ordenens Slave.
Den indbilder Fyrsten, at han er en Gud,
og Folket kun til for at hylde hans Bud.“
Ellers er det den gamle Nydelsessyge, som nu atter
træder fræm og tager Overhaand ved denne Fredsfest.
Endog i en saakaldet „Fædrelandssang" heder dét:
„Giv, gyldne Fred, hver Dannemand
lidt fremmed Vin til eget Vand,
lidt fremmed Guld til vort Papir
og Held til Dagens Svirl“
’.>b‘ Wfjv lløll .hfjlT WthoM : •!» >•:! .r:.’xU) Uffr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
