Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sejren fulgte dem franske Fristats Yaaben i samme Åar.
Den unge General NapoleonBonaparte udførte sit glimrende
italienske Krigstog. I Tyrol og ved Rinen havde de
franske Faner Lykken med sig i Førstningen af det
følgende Aar. Overalt skælvede de enevældige Fyrster for
den franske Fristats sejrrige Yaaben.
Derfor var det lettere for Frihedstankerne at vinde
Indgang i Norden. Men det var kun paa fredelig Maade,
de fæstede sig i faa selvtænkendes Hjærter.
Paa*voldsom Omvæltning tænkte næppe nogen. Fredstanken var
i Forvejen for dybt rodfæstet hos de fleste.
Medens største Delen af Evropa staar i Krigsiue i
Førstningen af 1797, hører vi de fredeligste Røster fra
Danmark. Modsætningen fræmhævedes saaledes, da
Enig-bedsselskabet i København højtidede Kongens Fødselsdag
den 29de Januar, ’ en Sang af N. H. Weintoich (f. 1755
f 1829):
„Bag Ploven Bonden sveder
i uforstyrret Fredu,
medens det
„ved Rineng skønne Egne
ser anderledes ud.
Af kselen Arm bortrives
fra Pigen Elskeren,
og ned til Rinen drives
fra Bømen, Ungeren,
til Slagterbænken hen.M
Samme Aften sang T. Thaarup i Kongens Klub:
„Vanmægtig er Voldmandens Lænke,
og Sværmerens Fakkel og Dolk,
forgæves er Oprørs Aands Rænke,
at rejse det tænkende Folk.**
I det følgendie tales om „Broderskab*4; og endelig
kommer Digteren ogsaa til Friheden og Freden, men
glemmer allermindst Glæden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
