- Project Runeberg -  De fattige Rige /
543

(1874) [MARC] Author: Mór Jókai Translator: Axel Damkier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutningsord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Szilard: „Jeg er ikke Den, hvem man idag kan kaste bort
og imorgen igjen løfte op.“

Siden omtalte Greven ikke mere Henriette. Og hvem
veed, om der ikke mellem dem bestod en hellig Hindring, som
intet Sakrament kunde løse dem fra? Hvem veed,
hvorfor det var godt for Szilard Wamhidy at undgaa ethvert
Sammentræf med — afdøde Baron Hatszegis Enke?!
— — — — — — — — — — — —

Hun var i hvert Fald den Ulykkeligste af Alle. Med
sexogtyve Aar kunde man allerede give hende ud for en
gammel Kone. Hendes Nerver beherskede hende Dag og
Nat. Ved den mindste Larm kom hun til at ryste. Hørte
hun Døren blive aabnet, foer hun forskrækket op. Allerede
før sit fireogtyvende Aar havde hun opgivet at pille de
graa Haar ud, thi hun havde allerede da for mange af dem.

Hun fandt ingen Adspredelse i Selskab med andre
Mennesker, hun undgik selskabelige Sammenkomster. For
det Meste sad hun hjemme, indelukket i sin afsides
liggende Stue, hvis halve Væg allerede var overtrukken af
den længe levende Asklepia. Den var den eneste af
hendes Bekjendte, som endnu ikke havde forladt hende.
Lykkeligvis havde den et sejgt Liv, thi hvis den ogsaa var gaaet
til Grunde, hvem skulde Henriette da have talt med?

Saaledes var der i det Mindste et Væsen, til hvem
den nuværende Ejerinde af Millioner kunde sige: „Jeg
har Intet, kun Du tilhører mig; erindrer Du endnu, hvor
lille Du var, da jeg bar Dig skjult paa Barmen? — Kun
et Blad! Hvor høj er Du ikke siden bleven, hvor mange
Blade har Du ikke faaet! Jeg veed, hvad der staaer
skreven paa hvert af Dine Blade; paa det ene bleg Glæde,
paa det andet mørk Fortvivlelse, Kummer, Nedværdigelse,
fortiet Smerte, rædselsfulde Hemmeligheder, Dødsfrygt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 4 10:59:04 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fattrige/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free