Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har Jókai selv paa en smuk og poetisk Maade skildret i sin Roman
„Andre Tider, andre Mennesker“, der vil blive en af de første,
hvormed Læseren vil stifte Bekjendtskab.
1850 vendte Jókai tilbage til Pest og begyndte der paany
at kæmpe for den allerede fuldstændig tabte Sag. Der existerede
ikke mere noget nationalt politisk Liv eller nogen ungarsk Litteratur.
Petöfi var bleven paa Valpladsen, uden at man senere kunde finde
hans Lig; Grev Zzécsenyi var paa Sindssygeanstalten i Döbling;
Kossuth drog gjennem Europa og Amerika og holdt Haranguer,
medens 2127 af hans Landsmænd bleve henrettede derhjemme; Baron
Wesselényi var fysisk, Deák politisk død, Baron Jósika vovede
endnu ikke at skrive fra Brüssel, hvor han opholdt sig, under sit
fulde Navn, Baron Eätvös grublede over Folkenes Ligeberettigelse;
Arany trak sig tilbage til sin Fødeby som Notar; Grev Josef
Teleki samlede Materiale til sine ti Bind Historie om Hunyaderne;
Szalay udarbejdede ved Bodensøen sin Ungarns Historie, og ved
Genfersøen skrev Biskop Horvath sit historiske Værk om de sidste
femogtyve Aars Begivenheder i Ungarn. Videnskabsakademiet i Pest
var lukket til 1860 og maatte ikke optage Medlemmer; i
Nationaltheatret maatte der kun opføres italienske Operaer, og det rige og
pragtfulde Nationalmusenms Fonds bleve konfiskerede, saa at det
ikke engang havde Raad til at lade forfærdige Skabe til sine
Samlinger.
I dette Tidsrum af fuldstændig Stagnation, passiv Modstand
og Stilhed i hele det nationale Aandsliv var det ene og alene
Maurus Jókai, — der heldigvis ikke skød sig ved Világos og heldigvis
heller ikke blev skudt senere, — som med rastløs Udholdenhed holdt
sin Nations Aand vaagen til de bedre Tider, der skulde komme.
Fra dette Tidspunkt bør Jókais Løbebane som Forfatter regnes.
Han havde vel, som nævnt, i sine tidligere Dage ladet enkelte Værker
offentliggjøre; men disse vare, hvad der er naturligt, temmelig
umodne, og vi ville derfor lade dem ude af Betragtning her og
kun kaste Blikket paa Jókais Forfattervirksomhed efter Aaret 1850.
Hans første Værker efter dette Tidspunkt ere selvfølgelig stærkt
paavirkede af de bevægede politiske Forhold, han nylig havde
gjennemlevet; i de to Romaner „Siebenbürgens gyldne Tid“ og
„Tyrkevæsenet i Ungarn“, der tilligemed femten Bind
Noveller udkom inden 1853, fortæller han den af Ulykken dybt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
