Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jókai daglig arbejdet sexten Timer, og vi skulle snart se med hvilket
Resultat.
Paa Højskolen i Pápal (1840) sluttede Ungarns fremtidige
største Romanskribent Kammeratskab med mange Personligheder, der
senere skulde indtage betydelige Stillinger i det ungarske Samfund.
Blandt disse kunne nævnes den senere Finansminister Kerkápolyi,
Ministerialraad Gondol og Rigsdagsmændene Paál, Bárány
og Kozma. Men hans to kjæreste Venner sad paa bageste Bænk.
Den ene af dem havde sat sig til Maal at blive Ungarns
berømteste Skuespiller, den anden dets mest fejrede Digter, og Jókai selv
dets beundrede Maler. De naaede alle tre deres Maal — kun i
forskjellige Retninger. Den Første blev Ungarns største Digter, en
af de mest fremragende i Verdenslitteraturen: Alexander Petöfi,
den Anden er en berømt Historiemaler og hedder Samuel Orlay,
og Maurus Jókai er Ungarns populæreste Romanforfatter. Alle
de Nævnte dannede en litterær Klub, og Jókais Novelle
„Gudsdommen“ vandt en Dukat som Hæderspris.
I 1842 gik Jókai til Kecskemét for at tage den juridiske
Examen. Der traf han atter sammen med Petöfi, der, skjøndt han
kun var nitten Aar gammel, allerede havde vundet sig et litterært
Navn. Den syttenaarige Jókai kunde nu heller ikke holde sig rolig,
ogsaa han vilde forsøge sig paa den litterære Bane, og han følte
sig saa meget mere ansporet dertil, som det ungarske
Videnskabsakademi offentlig havde rost et af ham indsendt Drama „Jødedrengen“.
Men Fritimerne i Kecskemét udfyldtes desuden med Fægte- og
Skydeøvelser, med Gymnastiseren og Dans, Komediespil og Musik,
i hvilke Idrætter den unge Komorner snart glimrede, og endnu den
Dag idag er han en Mester i dem. Al Solden og Knejpeliv var
derimod forbudt, og saaledes kom den allerede den Gang udvoxne
Yngling i en næsten utroligt uskyldig Tilstand tilbage til Komorn,
hvor han morede sig med at afmale sine skjønne Landsmandinder.
I 1844 kom han til Budapest og blev ansat paa Advokaten
Josef Molnárs Kontor. Om Dagen skrev han juridiske Indlæg,
om Natten Noveller. Han drev det ogsaa saa vidt, at han
erhvervede sig et Advokatdiplom; men Juraen var og blev dog ikke
hans rette Fag. Hans Principal, der opdagede, at han beskjæftigede
sig med litterære Arbeider, gjennemsøgte hans Papirer, kastede
Indlæggene i Kaminen og sendte Novellerne til en Forlægger og lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
