- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
198

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


No. 10: om denne Person se nedenfor, efter No. 9.

No. 9 og 5, Jens Didriksen og Oline Didriksdatter,
Sødskende, bleve ligesom Nr. [[** sic Nr]] 11 og 8 konfirmerede i Juni 1858 og
derefter anbragte i Haandværkslære paa Sandnæs, han hos en
anden Skomager, hun hos den samme Skrædder Erik Olsen, hos
hvem nysomtalte Karine var [1]. Sammen med Nr. [[** sic Nr]] 11 og 8
rømte ogsaa disse to; men medens hine forblev borte, kom disse
efter nogen Tid tilbage, bleve atter optagne og lod nu til at
have forvundet Vandringslysten [2]. Endnu i Begyndelsen af
1859, da den sidste Indberetning blev afgiven, vare de hos sine
Mestere, og disse yttrede sig tilfreds med dem. I Januar 1859
yttrer Præsten Hansen for Departementet, at Jens Didriksen i
følgende Maaned vilde have udstaaet Læren og da trængte til
nogen Hjælp til Klæder og Værktøi, 6 og 4 Spd. Dette blev
ogsaa bevilget. Derimod gik Departementet ikke ind paa, hvad
Hansen yderligere foreslog, at overlade Jens til Bosættelse en
Plads, som — hvad der nedenfor skal omtales — var bleven ledig
efter Mathias Halvorsen; Jens var nemlig enslig Person og
maatte kunne slaa sig igjennem uden saa betydelig Hjælp.

No. 10: Ludvig Rasmussen, konfirmeret i Juni 1858,
ønskede at komme tilsøs, blev udrustet med Sømands- og Køiklæder
og fik efter en Del Vanskeligheder Hyre som Kok paa en Jagt,
som skulde gaa til Gøtheborg. Skipperen gav ham godt
Skudsmaal for Opførsel, men han var saa ualmindelig søsyg, at Lysten
og Modet forgik ham, og han kom tilbage til Klep, hvor Knudsen
atter maatte tage sig af hans Anliggender. Under
Overveielserne og Bestræbelserne for at faa Gutten i god Vei, gjorde han


[1] Af Regninger fra disse Mestere sees det, at de næst den anførte
Betaling for Lære og Kost skulde have særskilt Godtgjørelse for Tobak
til Lærlingerne, selv til Pigerne.
[2] I privat Brev til mig af 3die Januar 1806 beretter Skræddermester
Olsen om Omstændighederne ved hin Rømning. Alle vare sammen,
„og saa reiste de i samfulde Døgn, inden de turde vise sig for noget
Menneske; nu tog de paa Veien fra Jelse Præstegjeld til Christiania
Stift, og den Vei ligger over vilde Strækninger af Mark og Skov,
og der vandrede de i Dage uden at finde den rette Vei; de maatte
nu vende tilbage for at spørge sig for,“ og netop da traf Jens og
Oline sine Forældre, der, som det lader, havde søgt efter dem for at
føre dem tilbage, men Andreas og Karine vilde ikke lade sig overtale
og flygtede videre. Efter Tilbagekomsten til Sandnæs have Jens [[** et "og" mgl. visst]]
Oline „været som andre Folk og heller bedre arbeidsomme og
flittige, søge heller ikke Omgang med sine forrige Kammerater, føre
en stille og sædelig Opførsel og ere i Et og Alt som det sig egner
og anstaaer skikkelige Personer. Dette er det Skudsmaal, som jeg
giver dem paa Ære og Samvittighed.“ Mesteren siger fremdeles,
at han er forligt med Oline om, at hun efter endt Læretid skulde
forblive hos ham og nyde Ugeløn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free