- Project Runeberg -  Fortsat Beretning om Fantefolket /
193

(1859) [MARC] Author: Eilert Sundt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller fremsatte Forslag gav Departementet under 25de August
sit Bifald, dels endeligt, dels foreløbigt eller med visse
Betingelser.

I nævnte Skrivelse af 12te Juli foreslaar Præsten endelig,
som en i hvert Fald hensigtsmæssig Foranstaltning, der dog
fornemmelig maatte synes fornøden ved hans forestaaende Afreise,
at Sivert Ellefsen Bore, der fremdeles bærer Interesse for
Fantesagen og fra først til sidst, ikke uden Opoffrelse, har været en
Støtte for den, maa antages til mod en passende Godtgjørelse
at have fremtidigt Tilsyn med saavel de nu understøttede som
senere tilkommende Fanter, baade hvad angaar deres Flid, Opførsel,
Behandling, Anskaffelse af Logis m. m. „Han er dertil skikket og
vil ved et saadant Hverv lette Præsten noget i den undertiden
næsten overvældende Byrde ved at skulle staa for det Hele paa
samme Tid, som den øvrige Embedsgjerning ikke maa
lide derunder. Kun den, som har været Vidne dertil, kan gjøre sig
Begreb om, hvilken Aands- og Legems-Anstrængelse det kræver
at bære Omsorg for disse Mennesker, der ikke blot til bestemte
Tider skulle undervises, men idelig og altid komme strømmende
for at hente Oplysning og Hjælp.“

Departementet fandt vistnok, at denne Foranstaltning
fortjente at burde bringes under nærmere Overveielse, men troede
dog ikke at burde fatte nogen endelig Beslutning derom, inden
det havde viist sig, hvorvidt Præsten Knudsens Eftermand maatte
se sig istand til at fortsætte den af hin begyndte Virken i denne
Sag. Imidlertid havde Departementet Intet imod, at Sivert
Bore i Mellemtiden benyttedes ved saadanne enkelte Anledninger,
hvor hans Bistand i særlig Grad maatte paakræves.

Præsten Knudsens pastorale Virksomhed for Fanterne i Klep
sluttede dermed, at han kort før sin Afreise, i September,
konfirmerede de to unge Mennesker Lisabet Larsdatter og Johan
Andreas Pederse
n, No. 12 og 35, samt døbte Manden Peder
Jansen
og konfirmerede hans mangeaarige Ledsagerske Anne
Jakobsdatte
r, No. 18 og 19. Om disse to sidste siger han, at
uagtet hans Sygelighed og hendes Nedkomst samt Besværet med
deres mange smaa Børns Pleie lagde dem mange Hindringer i
Veien, viste dog begge rosværdig Flid for at lære, og det lod
til, at Sagen laa dem alvorlig paa Hjerte; Præsten tilføier, at
hverken han eller nogen af deres Omgivelser havde havt Noget at
udsætte paa deres Forhold, og han nærer derfor det Haab, at
den Hjælp, som var ydet dem, ikke skulde være uden Frugt for
dem selv og deres Børn.

Efter Knudsens Afreise i September var Stiftskapellan
Hjorthøy
nogen Tid forrettende Præst i Klep, og under 13de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fanter2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free