Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse havde denne med sig den nævnte Berthe Marie
(Faderen en omvandrende Skorstensfeier Martin Eriksen), og
med Halvor Drammen fik hun flere Børn, blandt hvilke den nævnte
2aarige Halvor. Det var for at faa Barnet Halvor vænnet
fra Moderens Bryst, at Bedstemoderen Anne nu streifede om
med ham, havende det ældre Pigebarn til Hjælp.
Bedstemoderen blev tiltalt og straffet for Betleri, og
Fattigkommissionen i Svenne Sogn fik begge Børnene til Forsørgelse,
beholdt dem ogsaa, efterat Bedstemoderen var løsladt og reist.
De bleve udsatte, og navnlig kom Berthe Marie til en
Gaardmands-Familie, som havde paataget sig hendes Opfostring og
Undervisning i Christendom, og som — saa skriver den
daværende Sognepræst Wille — med rosværdig Flid bragte det dertil,
at hun i 1851 blev konfirmeret med ret god Christens-Kundskab.
Derefter forblev hun i samme Hus som Tjenestepige[1]. For
Barnet Halvor maatte derimod den offentlige Forsørgelse
fortsættes længere, og da ingen Hjemstavns-Kommune kunde findes,
blev Svenne Sogns Udlæg erstattet af Statskassen.
Efterat Fantefondet i 1855 var blevet ordnet, overførtes
Udgiften med den da 8 aarige Halvors’s Opfostring paa dette, og
i Begyndelsen af 1857 blev han efter Overlæg mellem
Fattigkommissionen og Departementet sendt til Christiania, hvis
Fattigkommission havde lovet at ville overtage Omsorgen for ham.
Tanken var, at her skulde være bedre Anledning til at hjælpe
Gutten ind paa en god Vei ved at sætte ham i Haandværkslære
eller lignende, eftersom hans Anlæg og Tilbøielighed maatte
tilsige. Men for det Første blev han indsat hos en Familie i Byen,
til Opfostring og Skolegang (for 14 Spd. aarlig samt det
Fornødne til Klæder), og ifølge Fattigforstanderens Oplysning ved
Udgangen af Aaret havde han godt Vidnesbyrd af
Pleieforældrene og Skolemesteren.
As Fattigforstander Anker har jeg senere erfaret, at Gutten i
April 1859 blev udsat paa Landet; Pleieforældrene her i Christiania
vilde ikke have ham længer. Det antages imidlertid, at Grunden til
Opsigelsen ikke laa i nogen uordentlig Opførsel fra Guttens Side, og
siden han kom paa Landet, er der ikke hørt andet end Godt om ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>