Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Beretninger - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For dette Konkubinat bleve nu baade han og hun, som før
sagt, dømte, og Straffen blev sat til 25 Dages Vand og Brød,
for hendes Vedkommende blev den dog, da hun gav Die,
forandret til 100 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. Denne
Straf udholdt hun i Lensmands-Arresten, og her havde hun i
Førstningen fremdeles alle sine 3 Børn hos sig; det mindste, som
endnu ikke var ganske helbredet, nød ogsaa, efter særlig
Foranstaltning fra Øvrighedens Side, fortsat Lægepleie.
Men det er allerede før omtalt, at Amtmanden lige fra
Begyndelsen af havde Tanke om i alle Fald at søge at redde Børnene.
Til den Ende havde han ogsaa samtidig med Sagens Anlæg mod
Forældrene anmodet Sygehus-Inspektøren om at overlægge med
Provst Wettergren i Solum om, hvorvidt der var Anledning til
der at faa de to ældste af Børnene anbragte hos paalidelige
Folk. Udfaldet blev, at Hans Mikkelsen erklærede sig villig
til at modtage dem i sin Opdragelses-Anstalt „Hans Cappelens
Minde,“ ved Klostergrinden i Solum, ⅛ Mil fra Skien.
Betalingen skulde være 50 Spd. aarlig for begge Børn
tilsammen. Og under 7de Mai skrev Amtmanden sin Fremstilling om
Sagen til Kirke-Departementet og androg paa, at denne Sum
maatte udredes af det til Fantevæsenets Indskrænkning bestemte
Fond. Moderen havde givet sit Samtykke, Provst Wettergren
og Foged Borchsenius havde anbefalet Mikkelsens Anstalt,
og Amtmanden selv holdt sig forvisset om, at Hans Mikkelsen
og Hustrues Personlighed gav tilstrækkelig Borgen for, at Børnene
vilde blive vel behandlede. Efter de om Moderen fremkomne
Oplysninger var det, yttrer Amtmanden videre, neppe tvivlsomt,
hvad Skjæbne der ventede Børnene, om de fremdeles skulde
forblive hos hende, og skjønt det vistnok var at befrygte, at de selv
i Hans Mikkelsens Hus ikke ganske kunde unddrages for Moderens
Indflydelse, saa holdt Amtmanden dog for, at der maatte gjøres
et Forsøg. Men Sagen vilde dog neppe kunne ordnes uden
Bidrag af hint Fond; thi der var ingen Udsigt til, at nogen
Fattigkasse skulde ville overtage Udgiften. Amtmanden tilføier
udtrykkelig, at han ikke havde fordristet sig til at fremkomme med
noget lignende Forslag for selve Moderens Vedkommende, saasom
Forsøg paa at bringe hende til en stadigere og bedre Levemaade
syntes for haabløst; heller ikke ansaa han det for raadeligt at
skille det yngste Barn i dets spæde Alder fra Moderen.
Tre Dage efter, 10de Mai, maatte Amtmanden paa ny
skrive til Kirke-Departementet om den samme Sag. Vedkommende
Foged havde nemlig i Mellemtiden indberettet, at der var opstaaet
Tvivst om, hvilken Fattigkommune der midlertidig skulde udrede
de hidtil paaløbne Udgifter (navnlig for Kuren paa Sygehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
