Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Skovfinner og Tiggerlapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løshed øg barnagtig Storagtighed. I sammes Grad som
denne Beskyldning monne være sand, vidner dell om
llle-gen Overlast og Ringeagt, soln Lapperne i tidligere Tider — og
kanske endnu — have maattet lide og sole sra Nordmændenes
Side, og hvorimod de tilsidst som alle svage og undertrykte
Folkeslag have sogt Forsvar i hine uelskværdige Egenskaber.
Alt sra den Tid, de norske „Bulnænd" nedsatte sig i
Byg-derlle og trængte Fjeldfolket tilside, har der vel hersket
Fiend-skab imellem Stammerne, og Fiendskabet voxede til Had og
Foragt. De gamle Sagaer fortælle mange Exempler paa,
hvor hensynsløst de norske Vikinger og Bonder behandlede
Lap-perne, og vi kunne trygt forestille os, at disses Troldmænd,
No a id erne med deres Runebomme og Ganflu-æsker, lned ell
synlig Forsamling as Hexekvinder og en usynlig as Skytsaan-
der, nu og da traadte stem paa Fjældkanten sor med den
eiell-dommelige juoigen (Tuden eller Lappesang) øg med ekstatiske
Gebærder at udsende øver oe norske Bygder de styggeste
Hevn-ord, de sorteste Forbandelser, soln deres skumle, hedenske Tro
havde lært dem. Og det var ikke blot mellem den norske
Al-mue, at hin skovende Fordom og Ringeagt mod Lappefolket
vedligeholdt stg; selv de, som skulde styre og raade til det
Bedre, beherskedes af de nedarvede Forestillingers Magt. I
Aarhundreder havde Throndhjem været Sædet sor
Erkebispe-dølnlnets Pønlp øg Vælde; men ganske nær ved, paa Røros-,
Sælbo- og Merager-Fjeldene, rundt om de rige Præstegaarde
og Klostere, levede Lapperne fremdeles nled stn angstsulde
Spø-gelsetrø, øg Lidet eller Jntet gjerdes sor at brede Lys og Trøst
øver deres sørgelige Liv. Da Thølnas v. festen i Aaret
1716 tiltraadte skt Missiønskald, sandt hall overalt imellem
Lapperne det groveste Hedenskab. Vistnok tras han ogsaa, helst
i de nærmeste Egne ved Throndhjem, adskillige Lapper, soln lode
fine Born dobe og selv gik til Alters; Præsterne havde jo
ikke ganske kunnet forsømme dem, og Lapperne havde ikke ganske
kunnet unddrage fig, saasom Landslovene satte svære
Stras-fedolllnle for Hedninger. Men denne Del af
Lappebefolk-ningen var vistnok den allerulykkeligste; naar en Lap havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
