Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Taternes Levevis og Næringsveie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det; det var, ja jeg mindes det ikke ret, før jeg gik mest fra
Vetet; men Meningen var den, at Satan skulde glø paa mig,
hvor jeg gik øg stød, og dermed skog hun Døren efter fig. „Du
skulde ikke gjort det, du Siril" sagde Manden min da. „Det
skulde du sagt sør, Du Iønasl" svarte jeg, „sor det var mest
sor Din Skyld, at jeg gjorde mig saa haard." „Ia, Du
skul-de ikke gjort det, sor saadanne Folk, de vanke vidt, de, og de
ere kunnuge nlere, end vi kan forstaa." Og saaledes endte
æg-teparrets ængskelige Overveielser, at Hexen blev raabt tilbage
øg sik den ene „Bøg."
Saaledes trænge disse Betlersker sig naturligvis helst
ind paa Fattigfølk, søm rigtignok have mindst at give as men
føm ogsaa have mindst Krast til at modsætte stg Frækheden
øg vel stdst falde paa at søge Lensmandens Hjælp. Men
stun-døtn vover ogsaa Usorskamlnetheden stg frem der, hvor man
mindst skulde vente det. I det Trondhjemske besøgte jeg en
Lensmand, samtalede med ham øm Fanterne øg yttrede
Be-klagelse øver, at de skulde gaa saaledes uændsede øg skræmme
Følk. „Ia, det er svære Tingl" stemte han i med øg fortalte.
,,Det var om Høsten sør tø Aar siden ^-jeg mindes det godt—,
at der kom ind her et Par Fantesolk ^ ja det maa just have
været saadanne sorte Tatere, som Kandidaten sporger om, sor
de saa ikke ud som Folk — sor at sorevise Pas, sagde de;
men Meningen var nok, at vi skulde give dem Noget; saa fik
de ogsaa noget Fladbrød øg endda nøget Mel; men de vilde
ikke bare spise Tørmad, sagde de, men maatte øgsaa have
nø-get Sul, øg da de havde faaet nøgle Kødstykker, føm min
Køne havde staaende, saa regnede de endda øp alle
øptænke-lige Ting, søm de vilde have, øg vi maatte rigtig give dem
Adskilligt, sør de gik skn Vei igjen. Men de gik ikke længer
end til det Rognetræ der ud sor Stuevinduet og satte sig der^
og da kom der en anden Omstreifer til dem. En Stund ester
kom Kjærringen ind med ham og sorlangte, at jeg skulde skrive
ham ind paa deres Pas, sor han havde mistet sit; men kunde
jeg det^ der var jo netop den Tid kommet et strengt
Eireula-rinm sta Instits-Departementet om, at saadanne Folk ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
