Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Hidtil herskende Meninger om Fanternes Herkomst. Navne. Inddeling. Tatere og Skøiere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
rindelse og eiendommelige Udvikling, maatte nu have
Vanskelig-hed sor at sastholde en saadan Tanke; i Virkeligheden blev det
nok ogsaa den almindelige Dom om Fanterne, at de kun vare
et i de senere Tider sammenløbet lost Pak as raa og
letsindige Personer, hvis hemmelige Sprog, sorsaavidt de
virke-lig havde noget, i det hoieste kunde være et opdigtet
„Tyve-sprog, og man saa i oem kun et sorgeligt Exempel paa den
moralske Tilstand hos vox lavere Almue, som kunde asgive et
saa talrigt og over al Maade fordærvet Udskud*).
Det er jv vistnok saa, at saaledes som Fantesværmene
viste sig ved hine Undersogelser, kunde man nok tænke sig dem
som et Udskud as vor egen Almue og behøvede ikke at ty til
hine Forklaringer om forløbne Vildtydskere eller forarmede
og vanskægtede Finnefolk; men det var dog allerede lidet
be-tænkt, naar man faa rask forklarede sig Fanterlles Uvæsen soln
en saadan Udvæxt paa Folkelivet, der forst skulde have udviklet
sig i de sidste Tider. Det er jo vistnok en almindelig
Kjends-gjerning, at naar Samfundsforholdene undergaa en faa
gjen-nemgribende Forandring, fom vort Land i den sidste
Menne-skealder har været Vidne til, saa vil altid Folkelivet i en eller
anden Retning befinde fig i en betænkelig Oplosningstilstand,
*)JJ. Storm ^angs Novelle „Taterkvinden^ (i Maanedsskriftet
„Bien," 16de B., Christiania 1^36) forekommer intet Træk, som rø^
ber nøgen bestemt Kundskab øm Tatersanternes Sprog og Historie. —
Kort efterat Refultaterne af hine llnderfogelser ved Folketællingen
vare bekjendtgjorte, ved Nytaarstid udgav P. Chr. As^
bjørnsen stn 2den Samling af "Norske Huldreeventyr og Folket
sagn^ og leverede deri, i Fortællingen „Tatere,^ en Del Træk af
Fanternes Sprog og Ciendommeligheder; men dem havde jeg havt
den Fornøjelse at meddele Fortælleren. — Den Forfatter, fom først
har vist at førtælle Noget om Fanternes Hemmeligheder, er vel
Mestertyven Gjest Baardsen, som ikke alene i stn Selvbiogra^
phi (Christiania, 1^35) gav en kort Prøve paa deres Sprog, men
ogsaa under sit Ophold i Akershus Fæstnings Slaveri skrev og ind..
leverede til Kommandantskabet en hel Ordfortegnelfe til Fantesprøget,
et Skrift, der ikke blev ændset stta meget, som det burde. Det er nu
benyttet i det til nærværende Bog føiede Oxdregister.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
