- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
120

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stamhuset

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120
han ogsaa ved Bordet indtage den meget misundte Plads ved
Siden af Baronessen; mig kastede Tilfældet snart hist hen,
snart her hen; men sædvanligvis plejede et Par Officerer kra
Hovedstaden at lægge Beslag paa mig for rigtig at kunne ud
tale sig om alt nyt og Ixßti^t, som var nZen^et der, og Baa
tillige drikke bravt. Deraf kom det, at jeg flere Dage i Træk
sad langt borte fra Baronessen, ved den anden Ende af
Bordet, indtil endelig et Tilfælde førte mig i Nærheden af
hende.
Da Spisesalen blev aabnet for det samlede Selskab, havde
netop Baronessens Selskabsdame — en ikke mere ganske ung
Frøken, men ellers ikke styg og ikke uden Aand — indladt
sig ien Samtale med mig, der syntes at behage hende. I Følge
Skik og Brug maatte jeg give hende Armen, og jeg var ikke
lidt glad, da hun tog Plads ganske nær ved Baronessen, som
nikkete venligt til hende. Man kan tænke sig, at alle Ord,
som jeg nu talte, ikke længere gjaldt min Dame, men især
Baronessen. Lad være, at min indre Spænding gav alt, hvad
jeg sagde, et særligt Sving — nok sagt, Frøkenen blev mere
og mere opmterkßom, ja, tilßicißt uimoMaaeliF draget in6 i
den brogede Verden af stadig skiftende Billeder, som jeg 106
gaa op for hende. Hun var Bom sagt ikke u6en Aand, og
saaledes hændte det snart, at vor Samtale, ganske uafhængigt
af Gjæsternes mange Ord, der strejfede frem og tilbage, levede
paa egen Haand og sendte nogle Lynglimt der hen, hvor jeg
vilde have dem. Jeg mærkede nemlig godt, at Frøkenen til
kastede Baronessen betydningsfulde Blikke, og at denne gjorde
sig Umage for at høre os. Dette var især Tilfældet, da jeg,
ekter at Samtalen var kommen in6 paa Nußiken, med Be
gejstring udtalte mig om denne herlige, hellige Kunst og til
sidst ikke dulgte, at jeg til Trods for det kjedelige, tørre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free