- Project Runeberg -  Fantastiske noveller /
65

(1897) [MARC] Author: E. T. A. Hoffmann Translator: Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frøken Scudéri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

65
>-
Hus, idet jeg bil6ts mig in6, at Madelon skulde høre mine
Suk, mine Klager, og at det maaske vilde lykkes hende at
tale med mig oppe fra Vinduet, uden at nogen mærkede det.
Alle Slags forvovne Planer krydsede hinanden i min Hjærne
— jeg haabede, jeg kunde overtale hende til e» eller anden
af dem. — Til <I!ar6illas:B Hus i Nicaise-Gaden Bts6te der sn
høj Mur med Nicher og gamle, halvt ødelagte Billedstøtter.
Tæt ved en saadan Støtte staar jeg en Nat og ser op imod
Husets Vinduer, der vender ud til den Gaard, som denne
Mur indeslutter. Da opdager jeg plu6B6li^ Lys i <^ar6illac’B
Værksted. Det er Midnat. Gardillac plejede ellers aldrig at
være vaagen paa den Tid; han plejede at gaa til Hvile præcis
Kl. 9. Mit Hjærte bankede af en ængstelig Anelse, jeg tænkte
paa en eller anden Begivenhed, der maaske kunne give mig
Adgang til Huset. Men strax efter forsvinder Lyset igjen.
Jeg trykker mig op imod Billedstøtten — ind i Nichen; men
forfærdet farer jeg tilbage, da jeg mierker et Modtryk, som
om Støtten var bleven levende. I Nattens dunkle Lys op
dager jeg nu, at Stenen drejer sig langsomt. Bag den
smutter en mørk Skikkelse frem og gaar med sagte Trin
ned ad Gaden. Jeg springer nen til Støtten: den Btaar som
før, tæt op imod Muren. Uvilkaarligt, som drevet af en indre
Magt, lister jeg mig efter Skikkelsen. Bag ved et Maria
billede ser Skikkelsen sig om. Det lul6s Skjær at’ den klare
Lampe, som brænder foran Billedet, falder i Ansigtet paa
den. Det er Gardillac. En übegribelig Angst, en uhyggelig
Gru overvælder mig. Som manet af en Trolddom maa jeg
af Sted — jeg maa følge den spøgelseagtige Søvngænger;
thi det anser jeg min Mester for, skjønt det ikke er Fuld
maanetid, ved hvilken Lejlighed de sovende ellers plejer at
blive ørskne af denne Sygdom. Endelig forßvin6sr Gardillac

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fantanov/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free