Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
have kunnet eftergøre. Helena stod et Øjeblik lige
som forstenet ved denne Naturmagternes vilde Strid.
Hun mindedes Versene i Puschkins Digt
»Kobberrytteren«.
»Alt værre Stormen Bølgen bryder;
Nu svulmer Neva op og skryder.
Den koger, pruster, gør sig fri;
Og som et Dyr i Raseri
Med et mod Staden den sig kaster . . .
Og da Versemaalet først stod rigtig klart for
hende, forekom det hende, at Faldets og Fossens Brusen
gik i samme rytmiske Takt. at den sang og brusede
bestandig, bestandig i samme Metrum med samme
Omkvæd. Og ;da den ydre Natur viser sig for os
saadan, som vor Sjæls Strenge ere stemte i
Øjeblikket, lød Fossens Sang for hende dybt vemodigt
og melankolsk: »Du er en fremmed her; Digelsker
ingen her!« Det var Sangens Alfa og Omega. Og
dybt knuget af sin Sorg, af Vemodet, af Naturens
vældige, skrækindjagende Stemme, som aldrig før
havde talt saa haardt, saa bittert, saa voldsomt til
hende, af Skinsygens Kval, af de stærke Indtryk og
Følelser, hun i de sidste Timer havde været
underkastet, sank hun ned paa Trappen, og en heftig
Hulken rystede hele hendes Legeme.
Nu hørte hun sin Mand med Ængstelse og Uro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
