Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et tides de la nature« og * La chaumiére
tn-dienne« af St. Pierre vare hendes Yndlingslekture
endnu den Dag i Dag. I sit Natursværmeri havde hun
fojet sig efter sin Tid. Hun, der en Gang havde været
smuk og beundret, men som Følge af Tilfældigheder
var kommen til at staa ene i Livet, havde trukket
sig tilbage. Lige som det dødeligt saarede Dyr søger
Ensomheden, begravede hun sig i sig selv. De
Anskuelser og Lærdomme, hun havde indsuget, og som
nu vare gammeldags, men hende kære, vilde hun
ikke udsætte for den nye Tids Spottelyst. Derfor tav
hun som oftest, og der behøvedes hele Horns
elskværdige Opfindelsesevne for nu at formaa hende til
at tale om disse Ideer. Men Et havde hun villet
bevare saa længe som muligt, sin Ungdom, den
Skønhed, der for fyrretyve Aar siden fik de unge
Hjerter til at brænde af Henrykkelse, der havde faaet
de fødte eller selvlavede Digtere til at besynge hende
i Sonnetter og Madrigaler i Tidens Stil. Denne
Skønhed vilde og kunde hun ikke sige sig løs fra. Ikke
for intet var hun Kvinde og bleven opdragen i
Frankrig. Hun kæmpede med Aarene, stred imod
Alderdommen, benyttede i Begyndelsen med Varsomhed
alle Toilettets Hemmeligheder, alle Indiens og Japans
Skønhedsvande, Liliernes Duft og Rosens Farve. Saa
blev hun nødt til at forcere Midlerne. Men Aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
