Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s9
Længst henne ved Vinduet fandtes et Fortræt
af en skøn ung Kvinde. Martinoff naaede endnu ikke
til at sige, hvem Portrætet forestillede, da Horn
instinktmæssig folte, at Helena Nikolajewna maatte være
kommen ind. Han vendte sig rask om, og virkelig —
der stod hun ved Siden af Vire- og Pudderdamen og
bod Herrerne med Venlighed Velkommen . . . Helena
Nikolajewna var paafaldende bleg.
»Og Deres Søster?« spurgte hun. Der laa en
saa blid Klang, en saa sørgmodig Bebrejdelse i disse
faa Ord, at Horn følte sig ilde til Mode.
»Min Søster bad mig hilse; hun maatte rejse
hjem i Dag. Min Faer er gammel, og . . Har De ikke
faaet hendes Brev?«
»Jo. Naa, lad os ikke tale mere om denneSag.
Hvad som skal ske, det sker. De betragtede
Por-træterne. Dette her er min Moders Portræt; hun døde,
da jeg var Barn.«
»Jeg vidste, at det maatte forestille Deres Moder,
jeg følte det; der var noget i mit Indre, som sagde
mig, at jeg stod midt imellem Moder og Datter,
endskønt jeg — det forsikrer jeg Dem, Helena
Nikolajewna — ikke saa, at De var tilstede her.«
»De er maaske Spiritist?« spurgte Viredamen
i højeste Grad interesseret; »De tror maaske paa
Borddans og Aandesyner?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
