- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
240

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

og vaage over Troesfællernes Bedste. Det skete. Efterat Karl
havde fjernet sig og var kommen dybt ind i Pole11, gik det
unægtelig noget langsommere med Protestanternes Sag, men
Strahlenheim sorsvarede deres Rettigheder med Iver og Ufor-
færdethed. Jesuiterne søgte at bestikke ham til at vise Efter-given-
hed men forgjæves. Haii drev idetmindste for Øieblikket Karls
Værk igjennem, saavidt det kunde lade sig gjøre; og de schlesiske
Troesbrodre udtalte deres Taknemmelighed ved en Hædersmønt,
som de lod præge til hans Minde.

Disse Jndrømmelser af Keiseren vare ikke Paveii velkomne.
Han søgte at modarbejde dem saa længe som muligt, og da dette
var mislykket, tilskrev han Keiser Josef et Jretteseettelsesbrev for
Cftergivenlsed mod de saakaldte Kjættere· Josef skal ved Mod-
tagelseti deraf have sagt: »hvad jeg har gjort, det har jeg gjort
af vigtige Grunde og for at nndgaa større Ubehagelighed. Jeg
er vis paa, at havde Kongen af Sverig kunnet sætte Paveti
Kniven saaledes paa Struben, som han har sat mig den, saa
vilde Hans Hellighed selv ikke have betænkt sig paa at give efter
ja endog i egen Persoii blive Lutheraner, hvis dette var blevet
forlangt’—). Karl optog imidlertid de Hindringer, som Paveit nu
og tidligere havde søgt at lægge ham i Vejen, meget ilde. For
at vise, hvor lidet han frygtede den romerske Stol, fremsatte
han, og som det syntes idetmindste i nogle Henseender for fuld
Alvor, adskillige Fordringer paa Dronning Kristinas Efterladenskab;
f. Ex. paa hendes Krone og Scepter, der vare skjænkede til
Kapellet i Lorettv; paa hendes Billedstotter, Maleriet og Kostbar-
heder, som hun havde kjøbt for den svenske Stats Penge. Han
fordrede ligeledes, at Paven stulde give baade Sachsen og Polen
Stadeserstatning for de Lidelser, som disse Lande havde maattet
udholde under den lange Modstandskrig, som Avgnst havde ført,
og hvortil han var blevet ophidset af Paven. Karls Tog til
Ukræne samt Ulykken ved Pultava befriede snart Paven for disse
ubehagelige Fordringer.

Efter sit Løfte ilede Karl nn saa hurtig som muligt gjennem
Schlesien og rykkede den 9 September ind i Polen. Her dvælede
han i Egnen vest for Weichslen i næsten tre Maaneder. Det var
paa denne Tid og dette Sted, at Karl lod Patknll henrette,
hvorom Mere siden-

J dette Efteraar boede Kongen fordetmeste i den lille Bl)
Slupza nnder sin sædvanlige Levemaade og de sædvanlige Eventyr.
Eii Dag f. Ex. red han ud ad en Sti, der ganske smal og
snever slyngede sig mellem Wartafloden paa hojre Haand og en

i) Efter Andre skal Josef have sagt: »Paven maa takke Gud, at den svenske
Konge ikke forlangte, at jeg selv skulde blive Lntlieraner, thi det vilde i
Sandhed ikke have været let at nægte-«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free