- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
224

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

224

vare pligtige til andre Byrder end at ndruste deres Ryktere· Karl
svarede: »Hvor ere da Eders Ryttere? Havde Ridderskabet ret
opfyldt denne sin Skyldighed, stod jeg ikke her. Men naar det
kommer a11 paa at leve lystig ved Hoffet, saa indfinder hver eneste
Adelsmand sig; kommer det derimod an paa at stride for Fædre-
landet, saa blive de nok saa net hjemme. Just afEder, J adelige
Herrer, fordrer jeg Krigsskatteti først og fremmest.« Saadanne Ord
srnigrede de Uadeliges Netsfolelse og Misundelse J Førstningen
af Opholdet i Sachsen var Karl ogsaa Altneenhedens Yndling.
Store Skarer strømmede til for at see den for Tapperhed, Krigs-
tugt, Sædelighed, Uegennhttighed, Simpelhed og Gudsfrygt be-
nndrede, verdensberomte Helt. Hvad der forøgede Henrhkkelsen,
var den dybe Hojagtelse, hvormed Karl hædrede Mindet af Mord-
tydsklands to Yndlinger, Ordets og Sværdets Helte, Luther og
Gustaf Adolf; ligeledes hans stræ11ge og vedholdende Afskr) for
itasteii, endog under Snillets og Skjønhedens Kaabe. See saa-
ledes folgende Exempler!

Kort efter sin Ankomst til Alt-Ranstadt red han en Dag ud
til Lützen for at besee Valpladsen og det Sted, hvor hans store
Forgjæ1tger, den lutherske Troeshelt Gnstaf Adolf, var falden.
Karl havde i Forvejen noje studeret sig ind i Forholdene og
kunde nu vise Herrerne i sit Følge, Rehnskiold, Nieroth og den
lille Prinds, hvor Troppertte havde staaet, og hvor hver Bevægelse
var blevett udført Paa det Sted, hvor GustafAdolf var falden-
kom Taleti paa denne Konge, og Karl yttrede da tilsidst: »Jeg
har stræbt at leve som han. Gud vil maaskee skjænke mig den
Naade at do paa samme ærefnlde Maade.« Om Sommeren 1707
modtog han en fkriftlig Fortælling om, at Gustaf Adolf skulde være
bleveti snigmyrdet Da red han igjen til Stedet og undersøgte
Forholdet men blev ved den Anskuelse, at Gnstas Adolf ikke var
falden for Hertugen af Lattenburgs Haand.

J Februar 1707 begav Karl sig til Wittenberg, Skuepladseii
for den anden Troeshelts, Luthers, Virksomhed. Uventet og hurtig
ko111 han ridende ind i Byen, klædt i sin sædvanlige simple og
nu overstænkede Dragt. Hatt forlangte strax at see Kirketi og
Luthers Grav. Alle Professorerne blev tilkaldte. Kongen blev
modtagen med en Tale; men han besvarede den ikke men vandrede
om og tog alle Kirkens Mærkværdigheder i Øjeshn. Just ved
Svenskernes sædvanlige Aftenbønstid kom han til Reformatorens
Hvilested, Kongen gik tilligemed en af Generalerne ind ien
Kirkestol derved og bøiede sine Knæ til Bon. Den tilstedeværende
Skare af Professorer, Etnbedsntceud, Borgere og Offieerer faldt
paa Knæ i en stor Halvkreds· rundt om Luthers Gravniinde, og
saaledes blev den hostidelige Andagt forrettet. Kongen var under
sit faa Timers OpholdiByen mere venlig og nedladende end sæd-
vanlig. Men snart kastede hait sig atter paa Hestett og forsvandt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free