- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
136

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

besvarede dem paa samme Maade. Maaskee var dette Grunden
til, at de to Folk fik saa ganske adskilte Pladser i Kampen-
Dette Forhold var ingen Hemmelighed for Karl, og hari
rettede derfor sit første Angreb mod Polakker11e. Den svenfle
venstre Fløj under Anforsel af den holsteensse Hertng og Vellingk
og understøttet af noget Fodfolk ilte frem i denne Retning. Strax
ved det første Angreb faldt Hertuge11, dødelig saaret. Svenskerne
fortsatte dog i god Orden og med urokket Mod deres Angrebz—
og Polakkernel ——de udholdt kuii den anden, Nogle sige kun den
første Salve, hvorpaa de gav sig paa Flugt efter et Tab af kun
60 Mand. Svenskerite forfulgte og adsplittede snart hele Sværmeri.
J sin Beretniiig om Slaget paastod siden Polakkernes An-
forer Litbomirski, at hans Folk trak sig tilbage i god Orden,
efterat de havde seet Sachserne fly fra Valpladse11 over Hals og
Hoved. Det virkelige Forhold var, at Sachserne holdt Stand og
kjasnipede tappert i flere Timer, efterat Polakkertie vare flygtede-
Ved disses Flugt blev imidlertid Sachserites hojre Floj blottet og
efter en haard Kamp nødt til at trætte sig tilbage. Paa samme
Maade gik det med Fodfolket under Schulenbnrg. De kjæmpede
læ11ge mod Liewen og Stenbock; men Svenskerne og iscer Garde-
regimenterne vare uimodstaaelige. Koiig Avgust stillede sig selv
blot i Striden og opfordrede sine Folk til Tapperhed, og den
dygtige Schnlenburg gjorde alt, hvad han formaaede. Sachserne
maatte dog tilsidst ogsaa her trætte sig tilbage, Haardere blev
Kampen paa Svenskernes højre Fløj. Ved Hjælp as en Mængde
Riislnipper lykkedes det Steinau i Spidsen for en Afdeling
Saehsere at gaa over den forstomtalte Mosebcek. Derpaa rykkede
han frem og tog Svenskerne deels i Flanken og deels i Ryggen,
og det med en overlegen Styrke. Man meldte Kongen denne
truende Bevægelse. »Lad dem komme«, sagde han, »jeg skal
snart sende dem samme Vej tilbage.« Den svenske HOers Stilling
var dog i dette Øieblik farlig nok. Til Karls Lykke stod paa hans
hojre Floj saadanne Kjærnetropper som Østgøtaryttere, Liv-
dragonerne, Livregimentet tilhest og fremfor alt Drabanterne, og
det under saadanne Anførere som Rehnskiold, Speus og Horii.
For at modstaa Steinaus første og overlegne Angreb sluttede disse
Ryttere sig sammen i Firkanter, en Stridsmaade, der sjelden an-
vendtes uden af Fodfolk. Paa denne Maade lykkedes det dem at
standse Fjendens Angreb, Men Svenskerne lod sig ikke længe
nøje med et blot Forsvar. De brød selv den ene Gang efter den
anden ud af deres tætsluttede Stilling og nedhuggede de mest
nærgaaende Fjender, og Spens fordrev med Livregimentet de
Sachsere, der vilde tage dem i Ryggen. Tilsidst saae man
Drabanterne opløse deres Firkatit og uden at løsne et Skud blot
med de lange Hugvaaben i Haanden styrte mod Fjenden og kaste
hans Hobe overende, den ene efter den anden. Dette Exempel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free