Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forte af Trae; paa det skovlose Island, der maatte hente alt
sitByg-ningstommer fra Norge, har det rimeligvis kun vaeret de mere
velstaaende Indvaanere, som har kunnet vedligeholde den norske
Skik med Tommerbygninger, medens de fattige ligesom nu har ladet
sig noie med Boliger opfort af Sten, sammenstampet Jord og Torv.
Murede Stenbygninger omtales ikke i Sagaerne. Bygningsmaaden
af Vaeggene synes at have vaeret af Laftverk med ovenpaa
hin-anden liggende, i Enderne eller Hjornerne sammenfaeldte
Tom-merstokker. De paa denne Maade opforte Vaegge beklaedtes
undertiden med en Paneling af Planker, kaldet Skjaldpilit o:
Skjold-bekla;dning, og blev almindelig tjaerede. Va;ggene dannede oftest
en langagtig Firkant. Fra de to Langvaegge, der sjelden — som
det syntes — var meget hoie, haevede Taget (vefr) sig, hvilende
paaSperrer eller skraaliggende, overst parvis sam menlobende, Bjelker,
hvilke med sin nedre Ende igjen stottede sig paa Bjelker, der
ind-vendig gik tvertover Huset fra den ene Langvaeg til den anden;
disse sidste kaldes Tvertraeer o : Tverbjelker og tjener til at give det
hele mere Sammenhold og Fasthed. Taget selv var, som det ovrige,
af Trae og almindelig udvendig klaedt med Naever, og derovenpaa
ved de bedre Huse med Bord eller med tynde Traeplader, liggende
over hinanden som Skjael paa en p’isk, hvilken Beklaedning da
ligesom Vaeggebeklaedningen, var tjasret; ved de ringere Huse var de
uden Tvil udvortes klaedte med Torv. Dets overske skarpe Rand,
hvor Skraabjelkene modtes, kaldtes Monen (moenir). Den överste
Bjelke i hver af Sidevaeggene kaldtes Bryn aas (brunas). Taget
gik paa Langsiderne meget udover Vaeggene. De to kortere Vajgge
naaede i en Spids lige op til Monen og kaldtes Gavlvaegge.
(Se iovrigt Skaale.)
Bolekse. Hugokse, Okse, som bruges til at fa;lde Trader med.
Draapa og Flok var to forskjellige Slags Skaldedigte. Det
forste nod mere Anseelse hos vore Forfaedre end det andet.
Draa-paen var et storre Digt, i hvilket man i Regelen prisede Kongers
Bedrifter; i Flokken, som var mindre, fremholdtes vel oftest
Jar-lernes Storverk. Forskjellen beroede egentlig paa Digtenes
forskjellige Sammensaetning. I Flokken fortsattes Skildringen uden
Afbry-delse, medens Draapaen derimod bestod af flere storre Afdelinger,
som adskiltes ved de åaakaldte Stev eller Omkvaed. Dette kunde
enten udgjore et Vers for sig, eller det deltes ved Indskydelse af
et andet Vers (klofastef).
Eftermaalsmand. Saaledes benaevnes de Maend, der ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
