Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dom gjaeldende mod en Stormand; men Grundsaetningen var dog
utvilsom og langtfra magteslos.
Dette var saa meget vigtigere, som snart sagt alt Samfundsliv
paa Island bestod i Rettergang. Der var nemlig i den isländske
Fristat egentlig ingen udovende Magt. Lovsigemanden havde
slet ingen saadan eller Midler til at gjore den gjaeldende (Politi eller
Soldater); forsaavidt kan han aldeles ikke lignes med Praesidenten i
nyere Tiders Republiker. Goderne havde ligesaa lidt nogen egentlig
Ovrighedsmagt, hvis man herved mener en stadig virkende og i
Borgernes Liv indgribende Myndighed, som udspringer fra en överste
Statsmagt. Goderne var jo hverken valgte af Heredsmaendene eller
»ansatte« af nogen Regjering; de var fodte til at vare
Hereds-mamdenes Formaend, naar de modtes paa Tinge, samt deres Stötte
med Raäd og Daad ellers, isasr med Hensyn til at holde Ro i
Heredet. Skulde noget ligne en mere stadig Styrelse, saa maatte
det va;re, hvad der fandt Sted paa Samfundsordningens allernederste
Trin, nemlig i Reppet. Dette var en Underafdeling af Heredet,
svarende til, hvad vi nu vilde kalde Kommune. Hele Landet var
ind-delt i saadanne Repper, hvert omfattende mindst 20 Bönder.
Reps-maendene havde tre faste Moder aarlig, men kunde ogsaa samles
ellers. Deres Raadslagninger og Beslutninger angik de fattige,
For-deling af Menighedens Byrder, gjensidig Hjaelp i Ulykkestilfelde,
Forholdsregler mod Urostiftere. Af Repsmaendene valgtes 5
Söknar maend, som paa Reppets Vegne udforte Repsmaendenes
Beslutninger. Her var altsaa ligesom en stadig virkende Styrelse. Men
det maa vel merkes, at Uenighed i Retssager maatte afgjores for en
egen Domstol — Repsdommen — og i Rettergangs Form. Ogsaa
her viser sig da den Hovedegenhed ved den isländske Forfatning,
at der til at gjore en Samfundspligt gjaeldende mod den, som
over-traadte den, altid horte Sags Anlaeg, og at, bortseet fra de
Til-faelde, hvor »Soknarmaendene« skulde paa Reppets Vegne sagsoge
Landstrygere i Reppet, var ingensomhelst Ovrighed forpligtet til at
soge nogen for noget: dette var den Forurettedes egen Sag
i Drabssager den Draebtes nasrmeste Fraende, som da kaldtes
»Efter-maalsmand«. Fremdeles, naar Dom var faeldet, saa maatte man i
Vaegringstilfaelde selv iverksaette Dommen. Dette gjaldt om de
storste Straffe, f. Eks. om Landsförvisning, ja den fuldstaendige
Fredloshed; ingen Ovrighed tog sig af at udfore Straffen paa den
Domte, der gik fri fra Tinge; men var han domt, saa var det tilladt
hvem der vilde at draebe ham, og det skulde vaere rart, om en Mand
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
