Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
frem til Sasterdoren mod Helge. Helge stak til med Spydet, saa
det gik gjennem baade Skjoldet og Bolie. Han laenede sig op mod
Vaeggen. Nu styrtede de andre ind, Haldor og hans Brodre;
Thor-gerd kom ogsaa. »Nu er det ikke saa farligt at komme mig naer,
Brodre,« sagde Bolie; »nu er det snart forbi.« Thorgerd bad dem
ikke skaane ham, men skille Hovedet fra Kroppen paa ham. Bolie
stod endnu op mod Vaeggen og holdt Kjortelen sammen om sig,
at Indvoldene ikke skulde falde ud. Da lob Steinthor Olavsson ind
paa ham og hug ham med Oksen over Herderne, saa Hovedet faldt
af. Thorgerd onskede ham tillykke og sagde, at nu vilde Gudrun
faa Arbeide med at rede Bolies rode Lokker.
Saa gik de ud af Saeteren. Gudrun kom da opover fra
Kjernet, gav sig i Snak med Haldor og spurgte, hvorledes det var
gaaet. De fortalte hende det Hele. Hun var klaedt i en trang
Kjortel med fast Overstykke af Toi med Figurer i; hun bar et stort
Hovedsmykke og havde knyttet om sig en blaastribet Dug med
Frynser for Enden. Helge Hardbeinsson gik hen til Gudrun og tog
Dugen og torkede Spydet, som han havde gjennemboret Bolie med.
Gudrun saa paa ham og smilte. »Det var stygt og grumt gjort,«
sagde Plaldor. Men Helge bad ham ikke bryde sig om det; »thi
jeg tror, at under Iljornet af dette Klaede bor min Bane,« sagde
han. Gudrun fulgte dem et Stykke paa Vei og snakkede med dem
en Stund. Saa vendte hun tilbage.
Haldors Folgesvende syntes, at Gudrun lidet arnsede Bolies
Drab, siden hun slig kunde slaa Folge med dem og give sig i Snak
med dem, som om ingenting var haendt. Da sagde Haldor: »Ikke
er det min Mening, at Gudrun tager sig lidet naer af Bolies Dod;
naar hun slog Folge med os, var det vist bare, fordi hun vilde vide,
hvem som havde vaeret med. Det er ikke for meget sagt, at Gudrun
er et ualmindelig kjaekt Menneske. Det vilde ogsaa vaere urimeligt,
om hun ikke tog sig naer af Bolies Dod; for selv om vi Fraender
ikke havde Lykke til at vaere Venner med ham, saa er det dog
stor Skade efter slige Maend alligevel.«
Saa red de hjem til Hjardarholt. Tidenden spurgtes snart
videnom; Folk tyktes, det var Stortidender og onde Tidender.
Gudrun sendte straks Bud til Snorre Gode, som altid havde
vajret gode Venner med Usviv og hans AL t. Snorre blev saare
sorgfuld, og han drog til Tunge med seksti Mand. Gudrun blev
glad, da han kom. Han bod sig til at se at faa istand Forlig;
men Gudrun var lidet lysten paa det. »Mig tykkes, Snorre!« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
