- Project Runeberg -  Vore fædres lif /
382

(1888) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var dengang ved Kongens Hird og var den fagreste Kvinde i Landet.
»Kom ikke med slig Snak,« sagde Kjartan; »men bring vore Venner
og Fraender min Hiisen.«

Dermed skiltes Kjartan og Bolie.

Gissur og Hjalte havde en lykkelig Reise. Paa Altinget talte
de laenge og snildt for Troen, som nu blev antaget paa Island. Bolie
red fra Tinget med sin Fraende Olav til Hjardarholt, hvor han blev meget
godt modtaget. Kort efter red han til Lauge. Gudrun spurgte ham
noie ud om hans Reiser, og om Kjartan ogsaa. Bolie svarte kun saa
loselig paa alt, hvad Gudrun spurgte om, og sagde, at hans
Faerd havde vaeret ganske tidendelos;« men Kjartan, det var
noget andet, ham var der nok mangt at fortaelle om; »thi han er i
Kong Olavs Hird og har mere Anseelse der end nogen anden Mand;
og ikke skulde det undre mig, om han blev lidet fornoiet her i
Landet, naar han nu kommer her naeste Vinter.« Gudrun spurgte,
om der var noget andet, som bandt ham, end Venskabet med
Kongen. Bolie sagde da, hvad Folk snakkede om Venskabet mellem
Kjartan og Kongens Soster Ingebjorg; og han troede, at Kongen
heller vilde give ham Sösteren end give slip paa ham. Gudrun
sagde, at det var gode Tidender; fik Kjartan en god Kone, saa var
det ikke mere, end han fortjente, mente hun, og saa lod hun Talen
falde og gik bort, ganske rad i Hovedet; men andre mente, at hun
knapt tyktes, denne Tidende var saa god, som hun lod til.

Bolie var hjemme paa Hjardarholt om Sommeren; han havde
vundet megen AL re ved sin Reise, og alle hans Fraender og
Kjen-dinger satte ham hait. Han havde ogsaa bragt meget Gods ud
med sig. Han kom ofte til Lauge og snakkede jevnlig med Gudrun.
Engang spurgte han hende, hvad hun vilde svare, om han beilede
til hende. »Du maa ikke tale om sligt, Bolie!« sagde hun hurtig;
»jeg vil ikke gifte med nogen Mand, saalaenge jeg sporger, at Kjartan
er ilive.« »Du kommer nok at sidde mange Vintre mandlas, skal
du bie paa Kjartan,« sagde Bolie; »der havde vaeret god Raad med
at give mig Besked, hvis det havde vaeret ham om at gjore.« De
skiftede nogle Ord til om det, men vilde hver sin Vei. Dermed
red Bolie hjem.

Nogen Tid efter talte Bolie med sin Fraende Olav og sagde:
»Jeg er nu kommen saalangt, Fraende, at jeg har Lyst til at have
mit eget Bo og gifte mig; jeg synes, jeg maa va;re voksen nok til
det nu. Og saa vilde jeg bede dig om Hjaelp i denne Sag; thi de
fleste Maend laegger Vegt paa det, du siger.« »De fleste Kvinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:16:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fadresliv/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free