Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men vennesaele blev de ikke, da de tyktes Folk overmodige og
ubillige; de fik jevnlig Medhold og Stotte hos sine Fsedre, som
venteligt var. I)e Atend, som mente at have lidt Överlast af
Fost-bredrene, gik da til Vermund, som var den maegtigste Hövding i
Here-det, og bad ham hjaelpe sig. I lan bod da Haavar og Besse til sig og
sagde, at Folk klagede over Sannerne deres. Du Haavar,« sagde
han, »horer ikke til her i Heredet og har slaaet dig ned her uden Lov;
hidtil har vi ikke sagt noget mod det; men nu tykkes det mig, at
din Son vokler stor L’ro og Staahei, og derfor vil vi, at du skal flytte
bort fra Isefjorden. Men Besse og hans San horer hjemme her, saa
dem vil vi ikke drive ud; vi haaber, at der skal blive mindre Styr med
Thormod, naarhan kommer fra Thorgeir.« »Du faar jo raade over,
om vi maa drage bort fra Isefjorden eller ei, Vermund,« sagde Haa
var; »men Thorgeir vil nok selv bestemme, hvor han vil vaare.«
Saa flyttede Haavar sarpaa t>l Borgarfj orden og slog sig ned paa
det Sted, som nu hed Haavarstofter. Thorgeir var snart hos sin
Far, snart hos Thormod i Isefjorden, og han tyktes mange en farlig
Gjest, hvor ung han saa var.
Nogen Tid efter blev Haavar dnebt af Jodur paa Skeljabakke,
en stor Kjaempe og Ildgjerningsmand. Thorgeir hevnede sin Far
og jog Spydet gjennem Jodur, og det blev hans Bane.
Thorgeir holdt sig nu snart i Reykjarhole og snart ved
Isefjorden. Vaaren efter flyttede Thorelv vest til Reykjarnes med alt
sit Gods. Om Sommeren blev der sluttet Forlig om Jodurs Drab.
Thorgeir var nu tidt og laenge hos Besse, og han og Thormod
var de bedste Venner; de fik sig en Faerge, tog sy v andre Maend
ombord med sig, streifede om paa forskjellige Steder og blev lidet
likte, hvor de kom.
Ved Jokulsfjorden boede der en Mand, som hed Ingolv og
kaldtes Ingolv Svidin (den svedne); Gaarden, han boede paa,
kaldtes Svidinsstad. Han havde en Son, som hed Thorbrand, en
strid og umedgjarlig Kar, som var lidet likt. Baade Far og San
var saare ubillige Maend, som jevnlig tog andres Gods med Yold
og Ran. Men de var Vermunds Tingmaend og gav ham jevnlig gode
Gaver; han holdt derfor sin Haand over dem, saa Folk ikke turde
hevne sig paa dem for den Överlast, de led. Paa de Kanter
boede ogsaa en Fnke, som hed Sigrfljod; hun var et klogt
Menne-ske, vennesael og var mange til stort Gavn. Der var en Fjord
mellem hendes Gaard og Svidinsstad, men hun havde alligevel stor
Ulempe af Naboskabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
