Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ker. »Her satte jeg da Bo,« sagde Ulv, »hvor jeg nu er, og her har
jeg vasret siden med Ragnhild i atten Aar, som ogsaa er min Datter
Thurids Aider. Nu har jeg sagt eder min Livssaga.«
»Merkelig tykkes mig din Saga,« sagde Sigmund. »Men nu
vil jeg tilstaa dig, at jeg har lonnet dig ilde, fordi du har gjort vel
imod mig og fostret mig. Din Datter sagde mig, for vi skiltes, at
hun var med Barn, og for dette kan ingen skyldes udenjeg. Dette
voldte ogsaa mest, at jeg vilde skilles fra dig, fordi jeg troede, at
dette vilde spilde vort Venskab.« Thorkel svarte: »Larnge vidste
jeg, at I bar Kja;rlighed til hinanden, og det vilde jeg ei formene
eder.« »Det vil jeg bede dig og din Kone om, min Fosterfar,«
sagde Sigmund, »at I ei vil gifte eders Datter Thurid bort; thi
hende vil jeg eie eller ingen anden Kvinde.« »Ei kan min Datter
faa bedre Mand,« svarte Thorkel; »men jeg vil bede dig, Sigmund,
at, om du taar nogen Forfremmelse hos Hovdinger, du da vil mindes mit
Navn og skaffe mig Fred og Forlig med mine Bygdefolk; thi jeg
ledes nu sterkt ved at vsere i disse Ubygder.« Sigmund lovede
det, om han blev istand til det. De skiltes nu, og Fra;nderne för
videre, til de kom til Haakon Jarl paa Lade. De gik frem for
Jarlen og hilste ham; han svarte venlig og spurgte, hvem de var.
Sigmund svarte: »Jeg er Brestes Son, som en Stund var eders
Sysselmand, Herre Jarl, paa Faeroerne og blev dra;bt der. Nu har
jeg sogt eder, Herre, fordi jeg ventede mig god Hjaelp af eder, og
vi vilde gjehie, jeg og min Fraende, blive eders Ma;nd.« Jarlen
svarte, at han ikke kunde vide, om han var den, han gav sig ud
for; »dog er du ikke,« sagde han, »Breste ulig; men du faar selv
lyse dig i /Et; Maden skal jeg vel unde dig saa lasnge.« Han viste
dem nu til Saede hos sine Gjester.
Siden talte Sigmund med Jarlens Sonner, baade med Svein og
og Erik, og da Vaaren kom, fik han Hjaelp baade af dem og af
Jarlen: et Langskib med firti vaebnede Mand af hver.
Sigmund ruster sig nu med sine Mamd og seiler, det forste han
blev faerdig, ostover til Viken og derfra til Danmark og gjennem
Öresund ind i Ostresalt.’) Der seilede han omkring den hele
Sommer, men fik kun lidet Bytte; thi med saa liden Styrke vovede han
sig ikke at gaa frem, hvor der var stor Magt imod; desuden lod
han altid Kjobmxnd fare i Fred. Da det led ud paa Sommeren,
1) Et gammelt Navn paa del Hav, som nu kaldes Oitersoen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
