Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reiser Gudmund omkring her og opholder sig laenge paa hvertSted.
Hvis han bare havde ti Mand med sig, skuide vi ikl-ce snakke om
det, men han kommer med stort Folge.« »Det ved jeg nok Raad
for,« svarte Ufeig; :>nu skal Gudmund blive hos mig enhalvMaaned
med hele sit Folge, og saa skal I bringe ham derhen alle de Gaver,
I agter at skjaenke ham.« ¡>Vi ved, at du er en maegtig og hoisindet
Mand, < sagde Thorbjorn; »men dette vil vi alligevel ikke gaa ind
paa. < »Ja da er det vanskeligt at ordne dette slig, at I blir
for-noiede,« svarte Ufeig; -men nu skal I tage jeres Heste ind fra Beiterne,
og saa kan I hente Ho hos mig, hvis I tnenger det.« Det gik de ind paa
og sldltes med den Aftale. Sidste Uge i Fasten sendte Ufeig Bud
efter dem og bad dem sadle sine Heste og komme til Skard. Da
de red af Gaarden, sagde han: »I synes vel, at I drager ud paa det
Uvisse nu; men jeg tror nu, jeg har Raad for jer alligevel.« De fulgte
ham da alle opigjennem Reykjardalen til Ljosavatn, gjennem
Fnjoske-dalen til Vodlaheierne og kom om Kvelden til Einar paa Tveraa.
Han tog vel imod dem og bod dem blive hos ham Paasken over.
Ufeig takkede for Tilbudet, men sagde, at han skuide til Modrevoldene
om Lördagen. »Ja, men saa kommer du kanske ind paa
Tilbage-veien,« sagde Einar, >og fortasller mig, hvorledes det er gaaet hos min
Bror Gudmund.« Ufeig lovede det, og saa red de da om Lördagen
op til Modrevoldene. Da de nsermede sig Gaarden, gik en Huskarl
ind til Gudmund og sagde, at der kom mange fremmede. »Det
er ikke noget nyt her i Ostfjorden,« sagde Gudmund; »du faar
se, hvad Vei de rider ind; ko’mmer de Hovedveien, saa er det
Fremmede, som kommer langveis fra.« Huskarlen kom straks ind
igjen og sagde: »De rider nok Hovedveien, de Karene, og der
rider en Mand i blaa Kappe foran dem.«
Gudmund tog vel imod Ufeig og hans Reisefceller og indbod
dem til at blive hos sig, saala;nge de vilde. De tog imod det.
»Men,« sagde Ufeig, »du vil nok faa lidt Moie med at faa passet
vore Heste; for de er allesammen Hingste og kan ikke taale
hver-andre. Vi vil svsert gjerne have dem velstelte, «da det er vore
bedste Dyr.« Gudmund mente, at der skuide nok blive Raad
med dét, om han saa skuide tage Okserne ud af Fjoset.
Ufeig og hans Masnd blev der nu Paasken over; fjerde
Paaske-dag kom en af Bonderne til ham og spurgte, hvorla‘nge han ta;nkte,
de skuide blive boende paa Modrevoldene. »Paaskeugen ud,« svarte
Ufeig. »Nei, det gaar ikke an,« svarte Bonden; »nu drog man just
ud for at kjobe Ho og Mad.« »Saa meget desto bedre,« mente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
