Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem over om Natten i Maaneskin; det er bare en Mils Vei over Sjoen
fra Reykjar til Drango. Da de var komne op paa 0en, syntes
Grette, der saa godt ud; den var graesbevokset og gik saa brat ned
mod Sjoen til alle Kanter, at det var umuligt at komme op undtagen
der, hvor Stigerne stod; og trak man den överste bort, var det ikke
muligt for noget Menneske at komme op; om Sommeren var 0en
ogsaa et stort Fuglebjerg. Otti Sauer, som tilhorte Bonderne, gik
der og graessede. Grette slog sig til Ro her, han og IUuge og Glaum;.
da havde han vaeret fredlos i femten eller seksten Aar, efter hvad
Sturla Thordsson siger.
Da det led ud til Vintersolhverv, lagede Bonderne sig til at
hente Slagtefae paa Oen. De bemandede en Skude og drog afsted;.
men da de nasrmede sig 0en, saa de, at der var Folk der; det var
underligt, tyktes de; det maatte vel vaere nogle Skibbrudne, som
var kommen op der. Grette sagde, hvem han og hans Kamerater
var. Bonderne spurgte. hvem der havde sat dem over til 0en. »Det
gjorde den, som eiede Baaden og selv tog i med, og som mere var
min Ven end jeres,« sagde Grette. ¡>Lad os nu faa Sauerne vore,«
sagde Bonderne, »og reis iland med os, saa kan du beholde, hvad
du har slagtet.« »Det er et godt Tilbud,« svarte Grette, »men nu
faar hver beholde, hvad han har, og det siger jeg jer, at ikke reiser
jeg herfra, saalaenge der er Liv i mig; og ikke giver jeg fra mig
det, jeg har faaet Tag i.« Bonderne taug, tyktes, det var en lei
Gjest, som var kommen til Drango. De lovede ham baade Guld
og Gods, men han sagde nei til alt, og de maatte noie sig med at
reise hjem til Bygden og fortaelle, hvad for en Varg der var kommen
paa 0en; det kom dem ganske uventet, og de vidste ikke, hvad de
skulde gjore. Nu havde de noget at snakke om Vinteren udoverr
men de kunde ikke hitte paa noget Raad til at faa Grette fra 0en.
Om Vaaren, da Folk för til Hegrenesting, vilde Grette iland for
at gjore Bytte; Illuge og Glaum skulde blive igjen paa 0en. Illuge
fandt det ikke raadeligt, men lod dog Grette have sin Vilje. Grette
bad dem passe godt paa Stigen, og saa för han iland og tog, hvad
han syntes, han behovede. Han holdt sig skjult, hvor han kom,
saa ingen vidste, at han var kommen iland. Han fik hore, at det
gik lystig til paa Tinget, og saa fik han Lyst til at drage derhen; han
tog en gammel styg Klaedning paa sig og gik afsted; Folk gik
netop fra Lagretten til Boderne, da han kom der. Der var nogle
unge Maend, som snakkede om, at det var godt Veir, og at det
kunde vaere Moro at faa lidt Brydning eller noget sligt. Folk satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
