Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte de reise hjem uden Gisle, og Eyolvs Færd tyktes saare
ynkelig; han blev hjemme Resten af Mosten.
Dengang fik de ikke fat i Gisle; men han skjonte nok, at han
ikke künde klare sig i Længden, saa nær som han var sine Fiender;
derfor drog han til Strand til sin Bror Thorkel paa Hvam; han
bankede paa Doren i det Mus, hvor Thorkel Iaa og sov; Thorkel
kom ud og hilste paa ham. »Nu vil jeg vide,« sagde Gisle, »om
du vil hjælpe mig paa ncgen Maade; jeg venter det af dig; thi de
er haardt efter mig, og længe har jeg ventet, for jeg kom til dig.«
Thorkel svarte, at han ikke vilde vde ham nogen Hjælp, som kunde
volde ham selv Sag; men Penge eller Skyds künde hau faa, om
han trængte det. »Nu ser jeg, at du ikke vil hjælpe mig,« sagde
Gisle; »giv mig tre Hundreder i Vadmel da; jeg tænker ikke, jeg
ofte kommer at bede dig om Hjælp herefter.« Thorkel gav ham,
hvad han bad om, og desuden nogle Penge. Gisle tog imod det,
men sagde, at ikke vilde han have været saa smaalig, dersom
Thorkel havde været i hans Sted. Det gik ham nær, da de skiltes.
Fra Thorkel drog han til Vadil, til Gest Oddleivssons Mor, kom
tler for Dag og bankede paa Doren. Husfruen kom ud; hun var
vant til at tage imod Skoggangsmænd og havde et Jordhus, hvis ene
Ende gik ud i Klven, den anden var i Ildhuset; der er endnu Merker
efter det. Thorgerd tog vel imod Gisle. »Du kan gjerne faa
Lovat blive her en Stund,« sagde hun; »men jeg kan ikke vide, om
det bür andet end Kvindfolkestel.« Gisle tog imod Tilbudet og
mente, at Mændene var ikke stört værd; for den Sags Skyld künde
det nok hænde, at Kvinderne var bedre. Han blev der da om
Vinteren, og han havde ikke havt det saa godt nogetsteds, siden
han blev fredlos.
Straks det vaaredes, för Gisle tilbage til Geirthjovsfjord ; han
künde ikke være længere borte fra sin Hustru Aud, saa glad var
de i hinanden. Der levede han nu i Skjul udover Sommeren, til
Mosten kom. Da Nætterne blev lange, begyndte han atter at
dramme, og da Aud spurgte ham, hvad han havde drornt, kvad
han nogle Viser og sagde, at den onde Drammekvinde jevnlig
kom til ham og bar sig saa fælt og vilde bestænke ham med Blod ;
hans Dromme varslede kun ilde, sagde han, men blev han vred,
saa skulde det komme hans Uvenner dyrt at staa.
Senhostes drog Gisle til Thorgerd og var atter en Vinter hos
hende; men om Sommeren reiste han tilbage til Gerthjovsfjord og blev
der til Mosten. Derfra tog han igjen til sin Bror Thorkel og ban-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
